Et forløb hos os
Hvis du, din læge eller andre mistænker, at du har psykiske vanskeligheder, så kan du kontakte os for at få en afdækning og afklaring ved en speciallæge i psykiatri – som læge stiller vi diagnoserne og tilbyder behandling, som både kan være medicinsk, samtaler og støtte.
Nogle har en sundhedsforsikring, der kan dække noget eller hele udgiften, men det er også muligt selv at betale forløbet, for på den måde at komme hurtigt til, hvis du oplever at ventetiden bliver for lang andre steder. I visse tilfælde kan din arbejdsgiver efter nærmere aftale også bidrage helt eller delvist til udgiften.
Udredning hos en speciallæge i psykiatri indledes med samtale om dine aktuelle vanskeligheder, din baggrund og din sygehistorie. Vi anvender internationalt godkendte tests og samtaler, og hvis der er behov for det, indhenter vi – med dit samtykke – informationer fra dine pårørende eller fra tidligere undersøgelser og forløb – for på den måde at sikre helt korrekt diagnose.
Hvis der stilles en diagnose, vil du blive grundigt informeret om behandlingsmulighederne, og vi vil sammen med dig udarbejde en plan for et behandlingsforløb.
Behandling kan både være medicin, fokus på livsstilsfaktorer og på din fysiske tilstand, støttende samtaler, psykoedukation (viden om din sygdom) og psykoterapi. Nogle af samtalerne kan foregå ved psykolog eller sygeplejerske, hvis du ønsker det. Vores psykologer tilbyder også særskilt psykoterapi forløb inden for Kognitiv og Metakognitiv terapi, eller terapi med fokus på mestring af fx tilstande som ADHD/ADD, autisme eller personlighedsforstyrrelse.
Alle forløb starter med en indledende samtale, som er en dobbelttid.
Et udredningsforløb tager normalt 3-6 konsultationer. Dertil kommer opstart og opfølgning på medicinsk behandling.
Pårørende og/eller støttepersoner er velkomne til samtalerne.
Lægefaglig kvalitet, herunder patientsikkerhed, er nummer 1 for os! Vores behandling sker altid efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer, og kvalitetskontrol af vores procedurer foretages løbende i henhold til vores kvalitetsovervågningsplan. Hos os er disse systemer helt indarbejdet i vores daglige workflow, hvor vi har etableret systemer, der både er smidige, men samtidig garanterer dokumenteret kvalitet.
Vi tilbyder
Selvbetaler
Hvor holder vi til
VIGTIG INFO
PRIVAT PSYKIATRISK CENTER
Vi er specialister i udredning, behandling og forebyggelse af psykiske lidelser, herunder stress, depression, angst, opmærksomhedsforstyrrelser (ADHD/ADD), personlighedsforstyrrelse og autisme.
Vi er et tværfagligt team med psykiatere, psykologer, sygeplejersker og socialrådgivere, der sammen sikrer en høj kvalitet og fleksibilitet. Vi er landsdækkende med 9 klinikker fordelt på stationsnære placeringer.
Vi er et privat tilbud og modtager ikke henvisninger fra egen læge, men skal have betaling for vores ydelser. Ofte betaler fx et forsikringsselskab eller en arbejdsgiver, men du har også mulighed for at betale for dit forløb selv.
KONTAKT OS
+45 77 89 89 69
Selvbetaling?
For at høre mere om muligheder for selvbetaling hos Privat Psykiatrisk Center kontakt venligst
Charlotte: +45 25 54 89 69
Trine: +45 41 14 89 69