ADHD
Grundig udredning af hele dit funktionsniveau — ikke kun symptomer.
Hvad er ADHD?
ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) er en neuroudviklingsforstyrrelse der påvirker opmærksomhed, impulsivitet og aktivitetsniveau. Hos voksne ses det ofte som vedvarende udfordringer med struktur, tidsstyring, overblik og emotionsregulering — udfordringer der har været der siden barndommen.
Hvordan kan det føles?
Mange beskriver et "uroligt hoved" der er svært at styre, problemer med at fuldføre opgaver, rastløshed (ikke nødvendigvis synlig), impulsivitet, følelsesmæssige udsving, og en fornemmelse af at arbejde meget hårdere end andre for at opnå samme resultat. Det kan føre til udmattelse, lavt selvværd og relationelle udfordringer.
Sådan arbejder vi med ADHD
ADHD hos voksne – grundig udredning med fokus på funktion og hverdag.
ADHD kan vise sig meget forskelligt hos voksne. Mange oplever udfordringer med koncentration, struktur, impulsivitet eller indre uro – ofte i arbejdslivet eller i relationer til andre. I Privat Psykiatrisk Center møder vi mange erhvervsaktive, som gennem længere tid har kæmpet med symptomer uden at få en samlet forklaring.
Hos os tager en ADHD-udredning altid udgangspunkt i en grundig og nuanceret afdækning af hele dit funktionsniveau. Vi ser ikke kun på symptomer, men på hvordan de påvirker din hverdag, dit arbejde og din livskvalitet. Udredningen varetages af erfarne psykiatere og bygger på anerkendte diagnostiske metoder.
Efter udredningen gennemgår vi resultaterne sammen og drøfter, hvilke muligheder der er for videre behandling eller støtte i Privat Psykiatrisk Center eller andre regi. Målet er ikke blot en diagnose, men klarhed og et solidt grundlag for den videre indsats – altid tilpasset dig og din situation.
Hvornår skal du søge hjælp?
Hvis symptomerne påvirker dit funktionsniveau i din hverdag, dit arbejde eller dine relationer, anbefaler vi, at du kontakter os. Vi tager helst imod patienter, som er visiteret hos egen læge først, så vi er sikre på, at dine omstændigheder passer til, hvad vi kan hjælpe med.
Vi udreder og behandler kun voksne (18+). Er du under 18, eller står du med et mindreårigt barn, skal du kontakte jeres praktiserende læge eller Børne- og Ungdomspsykiatrien i jeres region.
Har du brug for akut hjælp?
Ring 112 ved livsfare, Livslinjen 70 201 201 (døgnåbent), eller din psykiatriske akutmodtagelse. Vi besvarer kontaktformularen snarest muligt og inden for 2 hverdage — ikke akut.
Find din nærmeste klinik
Vi udreder og behandler ADHD på alle vores 9 stationsnære klinikker i Danmark.
Sådan ser et typisk forløb ud
Trin 1: Kontakt
Ring, skriv eller bliv kontaktet
5–15 dage til 1. samtaleTrin 2: Afklaring
Dobbelttid
2× konsultationTrin 3: Grundig forståelse
Tests og samtaler
Tilpasset omfangTrin 4: Retning
Sammen med dig
Individuel planTrin 5: Behandling
Medicin og/eller terapi
5 behandlingssporTrin 6: Fremtidig plan
Tæt opfølgning
Den videre proces
Ofte stillede spørgsmål
Hvor lang tid tager det at blive udredt for ADHD?
Skal jeg have en henvisning for at få udredt ADHD?
Hvad er ventetiden for udredning af ADHD?
Kan jeg få udredt ADHD online eller skal jeg møde op fysisk?
Klar til at tage første skridt?
Ring, book en tid eller bliv henvist fra forsikringsselskab eller arbejdsplads — vi er klar til at hjælpe.
Book en tid →