Symptomer efter psykologisk traume hos voksne

Hvordan viser det sig?

Symptomerne grupperes typisk i tre grupper. De færreste har kun én af dem.

• Genoplevelser: flashbacks, mareridt, påtrængende erindringer, og kraftige reaktioner på lyde, lugte eller situationer der minder om hændelsen.
• Undgåelse: du holder dig fra steder, samtaler eller tanker, der bringer det frem — og trækker dig ofte også følelsesmæssigt fra andre.
• Alarmberedskab: konstant årvågenhed, søvnproblemer, irritabilitet, koncentrationsbesvær, at fare sammen ved pludselige lyde.

Dertil kommer ofte en ændret oplevelse af sig selv og af andre: skyld, skam, mistillid, eller en følelse af at være forandret på en måde, der ikke kan gøres om.

Hvornår er det PTSD?

Det er normalt at reagere kraftigt efter en alvorlig hændelse. Langtfra alle, der oplever noget traumatisk, udvikler PTSD; flertallet kommer sig, eventuelt efter en kortere akut belastningsreaktion.

Bliver reaktionerne hængende og fylder fortsat i hverdagen, kan der være tale om PTSD (posttraumatisk stresstilstand, også kaldet posttraumatisk stresssyndrom). Ved gentagne eller langvarige belastninger — særligt tidligt i livet — kan billedet være bredere og også omfatte vedvarende vanskeligheder med følelsesregulering, selvopfattelse og relationer. Det omtales fagligt som kompleks PTSD, men er endnu ikke en selvstændig diagnose i det danske system.

Den skelnen har betydning for behandlingen, og den kan ikke afgøres ud fra en symptomliste.

Hvornår kan det være noget andet?

Tilstande efter traumatiske oplevelser kan ligne og glide over i hinanden, og symptomerne overlapper ofte med andre tilstande. Søvnproblemer, koncentrationsbesvær, indre uro og nedtrykthed kan optræde ved både PTSD, depression og angst.

• Akut belastningsreaktion: en kortvarig, kraftig reaktion lige efter en overvældende hændelse, som for mange fortager sig af sig selv.
• Depression: nedtrykthed, tilbagetrækning og søvnbesvær kan fylde mest — og optræder ofte samtidig med PTSD. Læs om symptomer på depression.
• Angst: alarmberedskab og undgåelse ses ved begge, men udløses ved angst ikke nødvendigvis af noget, der minder om en hændelse.

Du skal ikke selv vide på forhånd, hvad der er på spil. Uanset hvad udredningen viser, hjælper vi dig videre med klarhed om næste skridt.

Hvornår er det værd at få set på?

Hvis reaktionerne har varet ved i mere end nogle uger, eller hvis du er begyndt at indrette dit liv efter at undgå det, der minder om hændelsen, er det værd at få det vurderet.

Det gælder også, hvis hændelsen ligger år tilbage. Traumereaktioner kan blive udløst længe efter — og de bliver ikke nødvendigvis mindre af tid alene.

Har du tanker om at gøre skade på dig selv, skal du søge hjælp med det samme. Ring 112 ved livsfare. Ved akut psykisk krise kan du døgnet rundt ringe til akuttelefonen i din region. Du kan også ringe til Livslinjen 70 201 201 (døgnåbent) eller møde op i psykiatrisk akutmodtagelse.

Hvornår skal du søge hjælp?

Hvis symptomerne påvirker dit funktionsniveau i din hverdag, dit arbejde eller dine relationer, anbefaler vi, at du kontakter os. Vi tager helst imod patienter, som er visiteret hos egen læge først, så vi er sikre på, at dine omstændigheder passer til, hvad vi kan hjælpe med.

Vi udreder og behandler kun voksne (18+). Er du under 18, eller står du med et mindreårigt barn, skal du kontakte jeres praktiserende læge eller Børne- og Ungdomspsykiatrien i jeres region.

Har du brug for akut hjælp?
Ring 112 ved livsfare. Ved akut psykisk krise kan du døgnet rundt ringe til akuttelefonen i din region. Du kan også ringe til Livslinjen 70 201 201 (døgnåbent) eller møde op i psykiatrisk akutmodtagelse. Vi besvarer kontaktformularen snarest muligt og inden for 2 hverdage — ikke akut.