Gå til indhold

Symptomer på depression hos voksne

Hvordan depression viser sig — og hvordan den adskiller sig fra at have det svært.

Indholdet på denne side erstatter ikke en lægelig vurdering. Kun en speciallæge kan stille en diagnose efter konkret vurdering.

Typiske tegn er vedvarende tristhed, tab af interesse for ting du plejede at holde af, træthed, koncentrationsbesvær, søvnforstyrrelser (for meget eller for lidt), ændret appetit, selvbebrejdelse og følelser af håbløshed. Nogle oplever tanker om død eller selvmord.

Det, der adskiller depression fra at have en dårlig periode, er ikke intensiteten alene, men at tilstanden er vedvarende, og at den ikke løfter sig, når omstændighederne bliver bedre.

Hvordan viser depression sig?

  • I humøret: vedvarende tristhed eller tomhed, håbløshed, skyldfølelse og selvbebrejdelse — ofte ude af proportion med det, der er sket.
  • I interessen: ting der før gav glæde, gør det ikke længere. Det gælder også samvær, som du kan begynde at trække dig fra.
  • Kropsligt: træthed uden at have anstrengt sig, ændret søvn og appetit, langsommere bevægelser eller tale, smerter uden anden forklaring.
  • I tænkningen: koncentrations- og hukommelsesbesvær, svært ved at træffe selv små beslutninger.

Nogle oplever tanker om død eller selvmord.

Depression eller stress?

De to overlapper meget, og mange oplever begge dele. Forskellen ligger sjældent i det enkelte symptom, men i mønsteret.

Ved stress er belastningen som regel til at pege på, og tilstanden letter, når presset gør. Ved depression bliver tilstanden hængende — også når der bliver plads og ro. Vi ser altid på det samlede billede, før vi konkluderer noget. Tabet af interesse og glæde er samtidig mere fremtrædende ved depression end ved stress, hvor udmattelse og irritabilitet ofte fylder mest.

Langvarig stress kan udvikle sig til depression. Derfor er det ikke enten-eller, men et spørgsmål om, hvor du er henne — og det har betydning for, hvad der hjælper.

Hvornår er depression værd at få set på?

Hvis tilstanden har varet gennem en længere, sammenhængende periode og påvirker din hverdag, er det værd at få den vurderet. Depression er ikke et spørgsmål om manglende vilje eller om at "tage sig sammen", men en reel tilstand, der kan udredes og behandles fagligt.

Har du tanker om ikke at ville leve længere, skal du søge hjælp med det samme — det er ikke noget, du skal vente med. Ring 112 ved livsfare. Ved akut psykisk krise kan du døgnet rundt ringe til akuttelefonen i din region. Du kan også ringe til Livslinjen 70 201 201 (døgnåbent) eller møde op i psykiatrisk akutmodtagelse.

Hvornår skal du søge hjælp?

Hvis symptomerne påvirker dit funktionsniveau i din hverdag, dit arbejde eller dine relationer, anbefaler vi, at du kontakter os. Vi tager helst imod patienter, som er visiteret hos egen læge først, så vi er sikre på, at dine omstændigheder passer til, hvad vi kan hjælpe med.

Vi udreder og behandler kun voksne (18+). Er du under 18, eller står du med et mindreårigt barn, skal du kontakte jeres praktiserende læge eller Børne- og Ungdomspsykiatrien i jeres region.

Har du brug for akut hjælp?
Ring 112 ved livsfare. Ved akut psykisk krise kan du døgnet rundt ringe til akuttelefonen i din region. Du kan også ringe til Livslinjen 70 201 201 (døgnåbent) eller møde op i psykiatrisk akutmodtagelse. Vi besvarer kontaktformularen snarest muligt og inden for 2 hverdage — ikke akut.

Find din nærmeste klinik

Du kan blive udredt for depression på alle vores 9 stationsnære klinikker i Danmark.

Forløb hos os

Sådan ser et typisk forløb ud

Læs det fulde forløb
  1. Trin 1: Kontakt

    Ring, skriv eller bliv kontaktet

    5–15 dage til 1. samtale
  2. Trin 2: Afklaring

    Dobbelttid

    2× konsultation
  3. Trin 3: Grundig forståelse

    Tests og samtaler

    Tilpasset omfang
  4. Trin 4: Retning

    Sammen med dig

    Individuel plan
  5. Trin 5: Behandling

    Medicin og/eller terapi

    5 behandlingsspor
  6. Trin 6: Fremtidig plan

    Tæt opfølgning

    Den videre proces

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på at være trist og at have en depression?

Tristhed er en normal reaktion, der kommer og går, og som lader sig påvirke af det, der sker omkring dig. Depression er vedvarende, påvirker søvn, appetit, koncentration og energi, og løfter sig ikke uden videre, når omstændighederne bliver bedre.

Kan man have depression uden at føle sig trist?

Ja. For nogle fylder tomhed, ligegyldighed eller mangel på energi mere end egentlig tristhed. Andre oplever primært kropslige symptomer eller irritabilitet. Det er en af grundene til, at depression overses.

Skal man have alle symptomerne for at have en depression?

Nej. En vurdering handler om det samlede billede — hvilke symptomer, hvor længe de har varet, og hvor meget de påvirker funktionsniveauet. Det er ikke en optælling, og det er ikke noget, du kan afgøre selv.

Klar til at tage første skridt?

Ring, book en tid eller bliv henvist fra forsikringsselskab eller arbejdsplads — vi er klar til at hjælpe.

Book en tid →
Eller ring direkte: 77 89 89 69
Akut krise? Ring 112 · Livslinjen 70 201 201