Symptomer ved kronisk og langvarig depression

Hvad "kronisk depression" dækker over

"Kronisk depression" er ikke en selvstændig diagnosebetegnelse i det danske diagnosesystem. Det er et ord, mange bruger om noget, der fagligt kan dække over flere forskellige forløb — og forskellen har betydning for, hvad der hjælper.

• En langvarig, vedvarende tilstand: symptomerne er til stede næsten hele tiden gennem år, ofte i den lettere til moderate ende, men uden rigtige pauser. Mange oplever det som en grundstemning frem for som en sygdomsperiode.
• Tilbagevendende depression: for nogle er en depression en enkeltstående episode, mens andre oplever flere perioder gennem livet — det kaldes tilbagevendende depression. Mellem perioderne kan man have det godt.
• En episode, der ikke slipper: en depression, der har varet usædvanligt længe uden tilstrækkelig bedring, eventuelt trods behandling.
• Utilstrækkelig effekt af behandling: hos en mindre gruppe virker de første behandlingsforsøg ikke tilstrækkeligt — det kalder man behandlingsresistent depression.

Hvilket billede der bedst passer på netop din situation, er noget, vi vurderer fagligt sammen med dig — ikke noget, du selv skal kunne afgøre på forhånd.

Sådan kan et langvarigt forløb føles

Symptomerne er de samme som ved andre depressionsforløb. Det, der ofte adskiller sig, er hvordan de opleves, når de har været der længe nok til at blive normalen.

• Det er holdt op med at føles som en tilstand: mange beskriver det ikke som "at være deprimeret", men som at være sådan et menneske. Tyngden er blevet en del af identiteten.
• Sammenligningsgrundlaget er væk: det er svært at huske, hvordan det var før — og dermed svært at vurdere, hvor meget der faktisk mangler.
• Glæden er ikke forsvundet, men afdæmpet: gode ting registreres, uden rigtig at nå ind. Tab af interesse kan være vedvarende frem for dramatisk.
• Energi, søvn og koncentration: træthed uden at have anstrengt sig, søvnforstyrrelser i begge retninger, og en tænkning der er blevet langsommere, end den var.
• Håbløshed om fremtiden: en overbevisning om, at det aldrig bliver anderledes — som ofte er den præcise grund til, at hjælp ikke bliver søgt.
• Opgivet behandling tidligere: mange har prøvet noget engang, der ikke virkede, og har konkluderet, at der ikke er mere at gøre.

Det er helheden og varigheden, der er afgørende — ikke et enkelt symptom. Og en sen henvendelse er ikke spildt tid: den kan give en helt ny forståelse af, hvorfor en lang periode har været så hård.

Når håbløsheden bliver til tanker om ikke at ville leve

I lange forløb kan håbløsheden blive til noget mere konkret. Det er ikke usædvanligt, og det er ikke noget, du skal gå og vurdere selv, uanset hvor længe du har haft det sådan.

Ved livsfare

Ring 112

Livslinjen (døgnåbent)

70 201 201

Uden for din egen læges åbningstid

Ring til vagtlægen i din region

Akut psykiatrisk hjælp

Den psykiatriske akutmodtagelse i din region

Har du tanker om ikke at ville leve længere, tanker om at gøre skade på dig selv, eller er du bange for ikke at kunne holde dig selv i sikkerhed, skal du bruge en af vejene ovenfor med det samme. At du har haft tankerne længe, gør dem ikke mindre vigtige at få hjælp til — tværtimod.

Du finder de regionale akuttelefonnumre samlet under akut hjælp. Privat Psykiatrisk Center er ikke en akutfunktion og kan ikke tage imod dig akut. Det er ikke et nederlag at bruge numrene ovenfor. Det er præcis det, de er til for.

Hvorfor et langt forløb ikke betyder, at behandling ikke nytter

Den mest almindelige grund til ikke at søge hjælp efter mange år er en forventning om, at det ikke ændrer noget. Den forventning er forståelig — og den er samtidig en del af selve tilstanden.

De fleste med depression får det bedre med terapi, medicin eller en kombination. Hos en mindre gruppe virker de første behandlingsforsøg dog ikke tilstrækkeligt. I de tilfælde justerer vi behandlingen, fx ved at skifte præparat, kombinere flere spor eller intensivere terapien. At ét forsøg ikke virkede, er ikke det samme som, at intet virker.

Vi kan ikke love et bestemt resultat eller en bestemt tidshorisont, fordi bedring er individuel. Men vi kan love, at vi ser på hele billedet: hvad der er prøvet før, hvordan det blev prøvet, hvor længe, og om der ligger noget ved siden af, som ikke er blevet behandlet. Depression optræder ofte sammen med fx angst, langvarig stress, ADHD eller søvnproblemer — og en overset samtidig tilstand er blandt de forhold, der kan forklare, at et forløb ikke rykker sig — ved siden af utilstrækkelig dosis, for kort behandlingstid eller belastninger i livet, der ikke er blevet håndteret.

Har du allerede været udredt et andet sted, kan du komme til en second opinion — en frisk, selvstændig vurdering ved en af vores speciallæger. Læs mere om udredning af depression.

Sådan arbejder vi med langvarige og tilbagevendende forløb

Behandlingen tager altid afsæt i din udredning og i den behandlingsplan, vi lægger sammen efter den. Ved lange forløb fylder to ting typisk mere end ellers: tålmodigheden i planen og arbejdet med at forebygge tilbagefald.

1. Vi kortlægger historikken. hvilke perioder har der været, hvad udløste dem, hvad er prøvet af behandling, og hvad skete der. Det er ofte her, de vigtigste oplysninger ligger.
2. Vi vurderer det aktuelle billede. grad, varighed, funktionsniveau og din aktuelle tilstand, herunder om der er tanker om døden eller selvmord. Det taler vi åbent og trygt med dig om.
3. Vi lægger en plan sammen. terapi, medicin eller en kombination — ved medicin efter mindste-middel-princippet: mindst mulig dosis, der giver tilstrækkelig effekt, med mindst mulig bivirkning. Du bestemmer tempoet.
4. Vi arbejder med tilbagefaldsforebyggelse. en del af behandlingen handler om at ruste dig til fremtiden — at genkende egne tidlige advarselstegn, vide hvad du kan gøre, og hvornår du skal søge hjælp igen. Ved tilbagevendende depression kan en længerevarende vedligeholdelsesbehandling være relevant.
5. Vi følger op. når du er stabilt indstillet, tilbyder vi løbende opfølgning, medicinkontrol og receptfornyelse, så du ikke står alene med behandlingen bagefter.

Vi udreder og behandler voksne fra 18 år. Læs mere om behandling af depression, eller kontakt os, hvis du vil have en tid.

Det første skridt er det sværeste. Resten tager vi sammen.