Fysiske symptomer på depression hos voksne

Derfor sætter en depression sig i kroppen

Depression er en psykisk lidelse, der påvirker humør, energi, tankegang og evnen til at fungere i hverdagen. Men den påvirker også søvn, appetit, tempo og smerteoplevelse — og det betyder, at mange oplever tilstanden mindst lige så meget fysisk som følelsesmæssigt.

Det er en af grundene til, at depression ofte bliver opdaget sent. Når det tydeligste er en træthed, der ikke vil gå væk, leder de fleste først efter en kropslig forklaring. Det er både forståeligt og fornuftigt — og det er præcis derfor, begge spor skal følges.

Depression er ikke et spørgsmål om manglende vilje eller om at "tage sig sammen", men en reel tilstand, der kan udredes og behandles fagligt. Det gælder også, når det er kroppen, der siger fra.

De kropslige tegn, vi oftest hører om

Der findes ikke ét fysisk symptom, der afgør noget i sig selv. Men nogle går igen, når vi taler med voksne, der viser sig at have en depression.

• Energi og træthed: træthed uden at have anstrengt sig, og en oplevelse af at skulle skubbe sig selv gennem dagen. Hvilen hjælper ikke, som den plejer.
• Søvnen: søvnforstyrrelser i begge retninger — for lidt eller for meget. Mange beskriver tidlig opvågning og en morgen, der er dagens sværeste tidspunkt.
• Appetit og vægt: ændret appetit, og for nogle en vægtændring, de ikke selv har lagt mærke til undervejs.
• Tempo: langsommere bevægelser eller tale — eller det modsatte: en indre rastløshed, der gør det svært at sidde stille.
• Smerter: smerter uden anden forklaring, fx i hoved, nakke, ryg eller mave, som ikke rigtig svarer på det, der plejer at virke.

Et enkelt af disse tegn siger ikke meget i sig selv. Det er mønsteret over tid — og påvirkningen af søvn, arbejde og relationer — der er det væsentlige. Det, der adskiller depression fra at have en dårlig periode, er ikke intensiteten alene, men at tilstanden er vedvarende, og at den ikke løfter sig, når omstændighederne bliver bedre.

Kroppen skal også undersøges — ikke kun psyken

Det er vigtigt at vide, at flere af de samme symptomer også kan have kropslige årsager, der bør undersøges hos din egen læge. En vigtig del af en god vurdering er at få afklaret det helbredsmæssige billede.

Stofskiftesygdom, blodmangel, søvnapnø, vitaminmangel og en række andre tilstande kan give træthed, koncentrationsbesvær og nedsat energi, der kan ligne en depression. Nogle lægemidler kan også påvirke energi og humør. Derfor tilskriver vi ikke kropslige symptomer depression alene, før det er afklaret — og vi koordinerer gerne med din egen læge, hvor det er relevant og med dit samtykke.

Får du symptomer, der er pludselige, kraftige eller usædvanlige for dig — fx trykken eller smerter i brystet, pludselig og meget kraftig hovedpine, åndenød, ensidig lammelse eller talebesvær — skal det altid vurderes akut (112 eller skadestue), uanset hvordan du i øvrigt har det psykisk.

Har du tanker om ikke at ville leve længere, skal du søge hjælp med det samme — det er ikke noget, du skal vente med. Ring 112 ved livsfare. Ved akut psykisk krise kan du døgnet rundt ringe til akuttelefonen i din region. Du kan også ringe til Livslinjen 70 201 201 (døgnåbent) eller møde op i psykiatrisk akutmodtagelse. Privat Psykiatrisk Center er ikke en akutfunktion og kan ikke tage imod dig akut.

Sådan indgår de kropslige symptomer i en vurdering hos os

En udredning for depression handler om at forstå tre ting: hvad du mærker, hvor længe det har stået på, og om der ligger andre tilstande bag eller ved siden af. Det giver et fagligt grundlag for at vælge den rette indsats — frem for at gætte.

• Symptomer og varighed — vi afdækker både de kropslige og de psykiske symptomer, hvor længe de har været der, og hvor meget de påvirker dit funktionsniveau, altså hvor godt du kan det, du plejer at kunne.
• Din sygehistorie — tidligere perioder, tidligere behandling og din øvrige helbredshistorie indgår, fordi de siger noget om mønsteret.
• Andre tilstande — depression optræder ofte sammen med fx angst, langvarig stress, ADHD eller søvnproblemer. Vi afdækker, om det er tilfældet for dig — det, vi fagligt kalder co-morbiditet (flere tilstande samtidigt).
• Det helbredsmæssige — blodprøver og relevante undersøgelser hos din egen læge indgår, hvor det giver mening. Skal der på et tidspunkt tages stilling til medicin, laver vi desuden en grundig helbredsvurdering, der afhængigt af din situation kan omfatte blodprøver og EKG.

Målet er ikke blot en diagnose, men klarhed og et solidt grundlag for den videre indsats — altid tilpasset dig og din situation. Du kan læse mere om, hvordan en udredning af depression foregår.

Når depressionen letter, følger kroppen ofte med

Vi behandler ikke de kropslige symptomer isoleret, og vi stiller ikke somatiske diagnoser. I stedet behandler vi den tilstand, der ligger bag dem. Når depressionen bedres, oplever mange, at søvn, appetit, energi og smerteniveau bedres med den — men kropslige symptomer, særligt smerter, kan for nogle være længere om at bedres end humøret.

Hvilken behandling der passer til dig, afhænger i høj grad af depressionens grad. Lettere depression kan ofte behandles med samtaleterapi alene, mens moderat til svær depression typisk har brug for medicinsk behandling, ofte i kombination med terapi. Du kan læse mere om behandling af depression. Vi kan ikke love et bestemt resultat eller en bestemt tidshorisont, men vi følger op tæt og justerer løbende sammen med dig.

Det første skridt er det sværeste. Resten tager vi sammen.