Symptomer på stress og depression — og forskellen på dem

Hvorfor de to så ofte forveksles

Stress og depression kan ligne hinanden og glide over i hinanden, og symptomerne overlapper ofte. Søvnproblemer, træthed, koncentrationsbesvær og nedtrykthed kan optræde ved dem begge. Mange oplever desuden begge dele i samme periode af deres liv.

Forskellen har betydning. Stress er en reaktion på belastning og aftager for mange, når belastningen mindskes, og der sættes ind. Depression er en selvstændig diagnose, der ofte kræver en bredere og mere målrettet behandling. Hvis vi forveksler dem, risikerer vi at sætte ind på det forkerte — derfor lægger vi vægt på at få det afklaret roligt og grundigt.

Du behøver ikke kunne afgøre på forhånd, hvad der er hvad. Det, vi fagligt kalder differentialdiagnostik — at skelne mellem tilstande, der ligner hinanden — er netop den opgave, en psykiatrisk vurdering er til for.

Symptomerne, der går igen ved begge

De fleste genkender noget fra flere af punkterne nedenfor — og genkendelse er ikke det samme som at have en diagnose.

• Søvnen: svært ved at falde i søvn, afbrudt søvn eller søvn, der ikke giver hvile.
• Energien: træthed uden at have anstrengt sig, og en oplevelse af at skulle skubbe sig selv gennem dagen.
• Tænkningen: koncentrations- og hukommelsesbesvær, og svært ved at træffe selv små beslutninger.
• Humøret: irritabilitet, indre uro og nedtrykthed — som kan fylde ved både langvarig belastning og depression.
• Kroppen: hovedpine, hjertebanken, muskelspændinger, mavegener og ændret appetit.

Et enkelt af disse tegn siger ikke meget i sig selv. Det er mønsteret over tid — og påvirkningen af søvn, arbejde og relationer — der er det væsentlige.

Hvad der oftest peger i den ene eller den anden retning

Forskellen ligger sjældent i det enkelte symptom, men i mønsteret. Punkterne herunder er dem, vi lytter særligt efter i en samtale — ikke kriterier, du selv skal tælle op.

• Er der en belastning at pege på? ved stress er belastningen som regel til at pege på, og tilstanden letter, når presset gør. Ved depression bliver tilstanden hængende — også når der bliver plads og ro.
• Søvnens retning: begge tilstande kan give søvnbesvær, men et øget søvnbehov — at du sover mere end du plejer og stadig er træt — peger oftere mod depression end mod stress.
• Interesse og glæde: tabet af interesse og glæde er mere fremtrædende ved depression end ved stress, hvor udmattelse og irritabilitet ofte fylder mest.
• Selvopfattelsen: håbløshed, skyldfølelse og selvbebrejdelse, der er ude af proportion med det, der er sket, hører oftere til depressionsbilledet.
• Varigheden: depression vurderes ud fra en længere, sammenhængende periode. Ved belastning svinger tilstanden typisk mere med, hvad der sker omkring dig.
• Tanker om død: nogle med depression oplever tanker om død eller selvmord. Det er aldrig noget, der skal gå og bundfælde sig — se afsnittet nedenfor.

Et enkelt af disse punkter afgør ikke noget alene. Det er mønsteret på tværs af dem, der betyder noget — og det er netop det, en klinisk vurdering ser efter.

Har du tanker om ikke at ville leve længere, skal du søge hjælp med det samme — det er ikke noget, du skal vente med. Ring 112 ved livsfare. Ved akut psykisk krise kan du døgnet rundt ringe til akuttelefonen i din region. Du kan også ringe til Livslinjen 70 201 201 (døgnåbent) eller møde op i psykiatrisk akutmodtagelse. Privat Psykiatrisk Center er ikke en akutfunktion og kan ikke tage imod dig akut.

Når det er begge dele på én gang

Det er ikke altid enten-eller. Langvarig stress er en kendt risikofaktor for, at der kan udvikle sig andre psykiske tilstande — særligt depression og angst, som begge er selvstændige diagnoser. Det betyder ikke, at det med sikkerhed sker; mange kommer sig, når belastningen aftager, og der sættes ind i tide.

Omvendt kan en depression, der har stået på et stykke tid, gøre almindelige krav på arbejdet og derhjemme uoverkommelige — og dermed skabe en belastning, der ikke var der før. De to kan altså både følge efter og forstærke hinanden.

Derfor er spørgsmålet i en vurdering sjældent "hvad af de to er det?", men "hvor er du henne, og hvad fylder mest lige nu?". Vi ser også efter andre tilstande, der kan ligne eller ligge ved siden af — blandt andet angst, kropslig sygdom som stofskiftelidelse, blodmangel og søvnapnø, og hos nogle voksne en underliggende ADHD eller autisme, der først bliver tydelig, når kravene stiger.

Hvorfor skelnen har betydning for behandlingen

De to tilstande behandles ikke ens, og det er den praktiske grund til, at vi bruger tid på at få det afklaret, før vi lægger en plan.

• Ved belastning og stress: behandlingen er typisk terapeutisk — psykoedukation (viden om din tilstand), stresshåndtering, samtaleterapi og en plan for gradvis tilbagevenden til hverdagen.
• Ved depression: lettere grader kan ofte behandles med samtaleterapi alene, mens moderat til svær depression typisk har brug for medicinsk behandling, ofte i kombination med terapi.
• Ved begge dele samtidig: behandles depressionen efter de retningslinjer, der gælder for den, mens arbejdet med belastningen og tilbagevenden til hverdagen kører sideløbende.

Vurderingen laves af en speciallæge i psykiatri ud fra det samlede billede: dine symptomer, deres varighed, din sygehistorie og din situation. Vi bruger anerkendte redskaber — herunder semistrukturerede interviews og validerede spørgeskemaer — men de tolkes altid af en speciallæge sammen med dig. Vi bygger ikke selvtests, fordi et pointskema ikke kan bære den beslutning, du står med.

En udredning er ikke en eksamen. Du kan ikke "bestå" eller "dumpe". Vi forsøger at forstå, ikke at dømme.

Vi udreder og behandler voksne fra 18 år. Du behøver ikke vide, hvad du fejler, før du kontakter os — det er vores opgave at hjælpe dig med at få det afklaret. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du vil have en tid.