Symptomer på stress og angst hos voksne

Hvorfor stress og angst føles ens i kroppen

Både stress og angst aktiverer kroppens alarmberedskab. Puls og vejrtrækning stiger, musklerne spænder, og opmærksomheden snævrer ind. Det er stort set det samme fysiologiske alarmsystem, der er i spil, og derfor mærkes de to tilstande ofte næsten ens indefra.

Forskellen ligger ikke først og fremmest i, hvad kroppen gør, men i hvad der sætter reaktionen i gang, og i hvad der sker bagefter. Det er derfor, de færreste kan afgøre det på egen hånd — og derfor, vi bruger tid på at få det afklaret.

Det er værd at vide, at de kropslige symptomer er ægte og kan være voldsomme. De er hverken indbildte eller et tegn på svaghed.

De symptomer, de to har til fælles

De fleste genkender noget fra flere af punkterne nedenfor samtidig — og genkendelse er ikke det samme som at have en diagnose.

• Kropsligt: hjertebanken, åndenød eller trykken for brystet, svimmelhed, sveden, kvalme, rysten og muskelspændinger.
• I tankerne: indre uro, bekymringer der kører i ring, svært ved at koncentrere sig og en følelse af at være "på vagt".
• I søvnen: svært ved at falde i søvn, afbrudt søvn eller en søvn, der ikke giver hvile.
• I adfærden: irritabilitet, tilbagetrækning fra andre, udskudte opgaver eller øget forbrug af kaffe, alkohol eller nikotin.

Kropslige symptomer som hjertebanken og svimmelhed kan også have fysiske årsager — blandt andet stofskiftesygdom, hjerterytmeforstyrrelser og lavt blodsukker kan give symptomer, der minder om panikangst. Derfor bør de også undersøges hos din egen læge, og vi koordinerer gerne, hvor det er relevant.

Tegn, der oftere peger mod angst end mod belastning

Punkterne herunder er dem, vi lytter særligt efter i en samtale. De er ikke kriterier, du selv skal tælle op, og ingen af dem afgør noget alene.

• Alarm uden en udløser: når bekymring og kropslige alarmreaktioner optræder uden en ydre belastning, der forklarer dem. Ved stress kan belastningen som regel peges på.
• Undgåelse: du begynder at holde dig fra bestemte steder, situationer eller aktiviteter. Det giver lindring på kort sigt, men er det, der oftest forværrer angsten på længere sigt.
• Tryghedsstrategier: at have nogen med, altid sidde nær udgangen eller have medicin i lommen — små tilpasninger, der efterhånden former hverdagen.
• Katastrofetanker: forestillinger om at miste kontrollen, blive alvorligt syg eller at noget frygteligt er ved at ske.
• Anfald: pludselige, intense episoder med kraftige kropslige symptomer, som mange først oplever som et fysisk helbredsproblem.
• Hvad der sker, når presset letter: ved langvarig belastning kan der komme angstlignende symptomer, som aftager, når belastningen gør. Bliver de hængende, peger det i en anden retning.

Et enkelt af disse punkter afgør ikke noget alene — det er sammenhængen mellem dem, en speciallæge lægger vægt på.

Angst er ikke én ting. Det er en paraply over flere anerkendte diagnoser — blandt andet panikangst, generaliseret angst, social angst, agorafobi, specifikke fobier og helbredsangst. Hvilken form der er tale om i netop din situation, er noget, en speciallæge vurderer fagligt. Du kan læse mere under symptomer på angst.

Når de to hænger sammen

Stress og angst udelukker ikke hinanden, og for mange er det ikke et spørgsmål om enten-eller. Langvarig belastning kan udløse angstsymptomer, og en angstlidelse kan gøre almindelige krav i hverdagen så anstrengende, at belastningen vokser af sig selv.

Langvarig stress er desuden en kendt risikofaktor for, at der kan udvikle sig andre psykiske tilstande — særligt depression og angst, som begge er selvstændige diagnoser. Det betyder ikke, at det med sikkerhed sker; mange kommer sig, når belastningen aftager, og der sættes ind i tide.

Derfor afdækker vi altid, om der er flere ting på spil samtidig — det, vi fagligt kalder co-morbiditet (flere tilstande samtidigt). Angst optræder ofte sammen med depression, og hos nogle voksne viser en underliggende ADHD eller autisme sig først, når kravene stiger, og overbelastningen sætter ind.

Sådan afklarer vi det sammen med dig

Vi udreder og behandler voksne fra 18 år. Vurderingen laves af en speciallæge i psykiatri og tager udgangspunkt i hele din situation — ikke i en liste, du skal passe ind i.

1. Første samtale i dobbelttid. omkring 80-90 minutter. Vi taler om symptomerne, hvor længe de har stået på, hvad der udløser dem, og hvad du er begyndt at undgå.
2. Systematisk afdækning. semistrukturerede interviews og anerkendte redskaber bruges til at sikre, at intet væsentligt bliver overset. Udredning er ikke en tjekliste — det er et fagligt håndværk.
3. Differentialdiagnostisk vurdering. vi ser på, om billedet bedst forklares af en belastningsreaktion, en angstlidelse, en depression eller en kombination — og om noget kropsligt bør afklares hos din egen læge.
4. En plan, vi lægger sammen. behandlingsplanen udarbejdes sammen med dig. Ved angst er kognitiv adfærdsterapi et veldokumenteret afsæt, og medicin kan indgå efter en individuel lægefaglig vurdering. Du bestemmer tempoet.

Angst er ikke et spørgsmål om manglende vilje eller om at være "for sart" — det er en reel tilstand, og der findes veldokumenteret behandling. Har det stået på i uger og påvirker søvn, arbejde eller relationer, er det værd at få vurderet. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du vil have en tid.

Du behøver ikke vide, hvad du fejler. Det første skridt er det sværeste — resten tager vi sammen.