Symptomer på angst hos voksne

Hvordan viser angst sig?

• Kropsligt: hjertebanken, åndenød, trykken for brystet, svimmelhed, sveden, kvalme, rysten, muskelspændinger.
• I tankerne: katastrofetanker, konstant bekymring, svært ved at slippe en tanke, forestillinger om at miste kontrollen eller blive alvorligt syg.
• I adfærd: undgåelse af bestemte steder, situationer eller aktiviteter — og tryghedsstrategier, som at have nogen med, altid sidde nær udgangen eller have medicin i lommen.

De kropslige symptomer er ægte og kan være voldsomme. Især et panikanfald. Her hjælper det at lære, at det ikke er farligt og går over af sig selv. Det opleves bare sjældent sådan i situationen, og det er netop det, der driver angsten videre.

Undgåelsen er ofte det centrale

Angst har en selvforstærkende mekanisme. Når du undgår det, der udløser angsten, forsvinder ubehaget med det samme — og næste gang bliver angsten en smule stærkere, og feltet du undgår, en smule større. Det er ikke et udtryk for manglende vilje; det er sådan mekanismen virker.

Det er derfor, en vurdering ikke kun handler om, hvor mange symptomer der er, men om hvor meget de har fået lov at forme hverdagen. Du skal ikke selv vide på forhånd, hvad der er på spil — det er vores opgave at hjælpe dig med at få det afklaret.

Hvornår kan det være noget andet?

• Depression: angst og depression optræder ofte sammen, og behandlingen afhænger af, hvad der er det primære.
• Stress: ved langvarig belastning kan der komme angstlignende symptomer, som aftager, når belastningen gør. Læs om symptomer på stress.
• Kropslig sygdom: stofskifte, hjerterytmeforstyrrelser og lavt blodsukker kan give symptomer, der minder om panikangst.
• ADHD eller autisme: vedvarende overbelastning kan give angst som følgetilstand — her hjælper det sjældent kun at behandle angsten.

Hvornår er angst værd at få set på?

Når angsten begrænser, hvad du gør — ikke bare hvordan du har det. Hvis du undgår ting, du gerne ville, eller lægger dit liv til rette efter angsten, er det tidspunktet at få den vurderet.

Angst er ikke et spørgsmål om manglende vilje eller om at være "for sart" — det er en reel tilstand, og der findes veldokumenteret behandling. Det er altid en speciallæge, der vurderer, hvilken form for angst der er tale om.

Hvornår skal du søge hjælp?

Hvis symptomerne påvirker dit funktionsniveau i din hverdag, dit arbejde eller dine relationer, anbefaler vi, at du kontakter os. Vi tager helst imod patienter, som er visiteret hos egen læge først, så vi er sikre på, at dine omstændigheder passer til, hvad vi kan hjælpe med.

Vi udreder og behandler kun voksne (18+). Er du under 18, eller står du med et mindreårigt barn, skal du kontakte jeres praktiserende læge eller Børne- og Ungdomspsykiatrien i jeres region.

Har du brug for akut hjælp?
Ring 112 ved livsfare. Ved akut psykisk krise kan du døgnet rundt ringe til akuttelefonen i din region. Du kan også ringe til Livslinjen 70 201 201 (døgnåbent) eller møde op i psykiatrisk akutmodtagelse. Vi besvarer kontaktformularen snarest muligt og inden for 2 hverdage — ikke akut.