Symptomer på social angst hos voksne

Mere end generthed

Social angst — også kaldet socialfobi — er en anerkendt angstdiagnose. I ICD-10, det diagnosesystem, der bruges i Danmark, hedder den socialfobi; I den nyere ICD-11 bruges betegnelsen social angstlidelse. Det er den samme tilstand.

Generthed er et personlighedstræk, som mange har, og som sjældent står i vejen for det, man gerne vil. Ved social angst er frygten udtalt og vedvarende, den fører til undgåelse, og den påvirker arbejde, studie og relationer. For mange begynder den tidligt i livet, og derfor kan det være svært selv at skelne den fra, hvem man er.

Social angst er ikke et spørgsmål om manglende vilje eller om at være "for sart" — det er en reel tilstand, og der findes veldokumenteret behandling.

Sådan kan social angst mærkes — før, under og efter

Social angst fylder ikke kun i selve situationen. For mange strækker den sig over tid: fra bekymringen dagene før, til gennemgangen bagefter. Punkterne herunder er dem, vi lytter særligt efter i en samtale. De er ikke kriterier, du selv skal tælle op.

• Før: en forventningsangst, hvor du på forhånd gennemspiller, hvad der kan gå galt — nogle gange i dagevis.
• Under, i kroppen: rødmen, rysten, sveden, hjertebanken, kvalme, tør mund eller en stemme, der ryster.
• Under, i tankerne: en skarp opmærksomhed på dig selv, tanker som "de kan se, at jeg er nervøs" og en følelse af, at hovedet bliver tomt.
• Efter: at gennemgå samtalen igen og igen med fokus på det, der måske gik galt, eller det, du burde have sagt.
• I adfærden: at undgå møder, telefonopkald, at spise sammen med andre eller at tale i grupper — eller at gennemføre dem med tryghedsstrategier, fx at forberede replikker, holde fast om koppen for at skjule rysten, undgå øjenkontakt eller drikke for at klare det.

Social angst kan være knyttet til nogle få situationer, fx at tale foran andre, eller være mere gennemgående og omfatte de fleste sociale sammenhænge. Hvilken form og hvilket omfang der er tale om, vurderes af en speciallæge.

Hvorfor undgåelsen holder angsten ved lige

At sige nej til en invitation eller holde sig i baggrunden på et møde giver lettelse med det samme. Men undgåelsen betyder også, at du aldrig får erfaringen af, at situationen kunne gå bedre, end du frygtede. Det samme gælder tryghedsstrategierne: når det går godt, tilskrives det strategien frem for dig selv.

Sådan kan cirklen langsomt gøre hverdagen mindre — færre sociale sammenhænge, et arbejdsliv, der tilpasses angsten, og en ensomhed, mange ikke selv har valgt. Det er ikke et udtryk for manglende vilje; det er sådan mekanismen virker.

Når det kan være noget andet — eller mere

En vigtig del af vurderingen er at afklare, om social angst er den bedste forklaring, og om der er flere tilstande på spil samtidig — det, vi fagligt kalder co-morbiditet (flere tilstande samtidigt).

• Depression: tilbagetrækning og ensomhed kan give nedtrykthed, og social angst og depression optræder ofte sammen.
• Alkohol og andre rusmidler: nogle bruger alkohol for at klare sociale situationer. Et forbrug, der er vokset stille, kan både dække over og forværre angsten. Drikker du dagligt eller meget, så hold ikke brat op på egen hånd, da abstinenser kan være alvorlige — tal først med din egen læge. Vi spørger uden løftede pegefingre.
• Autisme: sociale vanskeligheder kan også have andre årsager end angst. Hos nogle voksne er der en autismespektrumforstyrrelse i stedet for eller ved siden af den sociale angst, og forskellen har betydning for, hvad der hjælper.
• Personlighed: er den sociale angst meget gennemgående og har præget livet fra tidlig alder, ser vi også på, om der ligger en personlighedsforstyrrelse bag eller ved siden af, fx en ængstelig (evasiv) form. Også den kan behandles, og det er en vurdering, der kræver en grundig samtale — ikke noget, du selv skal kunne afgøre.
• Panikanfald: nogle får egentlige anfald i sociale situationer. Forskellen er ofte, hvad frygten handler om — at blive vurderet, eller anfaldet i sig selv. Læs om symptomer på panikangst og angstanfald.

Kropslige symptomer som rysten, sveden og hjertebanken kan også have fysiske årsager, fx stofskiftesygdom. Derfor bør de også undersøges hos din egen læge, og vi koordinerer gerne, hvor det er relevant og med dit samtykke.

Hvis det haster

Har du tanker om ikke at ville leve længere, skal du søge hjælp med det samme — det er ikke noget, du skal vente med. Ring 112 ved livsfare. Ved akut psykisk krise kan du døgnet rundt ringe til akuttelefonen i din region. Du kan også ringe til Livslinjen 70 201 201 (døgnåbent) eller møde op i psykiatrisk akutmodtagelse. Privat Psykiatrisk Center er ikke en akutfunktion og kan ikke tage imod dig akut. Får du pludselige, kraftige eller nye symptomer — fx smerter i brystet — skal det vurderes akut (112 eller skadestue), uanset om du tidligere har haft angst.

Sådan vurderer og behandler vi social angst

Vi udreder og behandler voksne fra 18 år. Vurderingen laves af en speciallæge i psykiatri, begynder med en første samtale i dobbelttid og bygger på anerkendte diagnostiske metoder — herunder semistrukturerede interviews og validerede spørgeskemaer. Du kan læse mere om udredning af angst.

Peger vurderingen på social angst, lægger vi planen sammen. Behandling af angst er for de fleste primært kognitiv adfærdsterapi, hvor vi arbejder med de tanker, der knytter sig til at blive vurderet, og med gradvis eksponering for sociale situationer i et tempo, der er trygt for dig. Medicin kan indgå efter en individuel lægefaglig vurdering.

Vi ved, at selve det at ringe eller møde op kan være svært, når man har social angst. Det tager vi højde for. Du kan skrive til os, hvis det føles lettere end at ringe. Du behøver ikke beskrive dine symptomer eller din situation i beskeden — det taler vi om, når vi ses. Kontaktformularen er ikke til akutte henvendelser.

En udredning er ikke en eksamen. Du kan ikke "bestå" eller "dumpe". Vi forsøger at forstå, ikke at dømme.