Symptomer på panikangst og angstanfald hos voksne

Hvad sker der under et panikanfald?

Et panikanfald er kroppens alarmsystem, der går i gang med fuld styrke, uden at der er reel fare. Det kan komme i en bestemt situation, men kommer for mange også helt uventet — i supermarkedet, i bilen eller midt om natten.

• I kroppen: hjertebanken eller hurtig puls, trykken eller smerter i brystet, åndenød eller en kvælningsfornemmelse, svimmelhed, sveden, rysten, kvalme, hedeture eller kuldegysninger og prikken eller snurren i hænder og ansigt.
• I tankerne: en overvældende frygt for at dø, besvime, miste kontrollen eller "blive skør" — og for nogle en følelse af, at omgivelserne eller en selv er uvirkelige.

Anfaldet topper typisk inden for få minutter og aftager derefter. Mange er trætte og rystede i længere tid bagefter. De kropslige symptomer er ægte og kan være voldsomme — og det opleves sjældent i situationen, som om det går over af sig selv. Det er netop den oplevelse, der kan drive angsten videre.

Panikanfald eller hjerteanfald? Det skal altid tages alvorligt

Et panikanfald og et hjerteanfald kan give mange af de samme symptomer, og det er ikke noget, du selv skal kunne skelne i situationen. Derfor gælder én klar regel.

Ring 112, hvis du får trykken eller smerter i brystet, der er kraftige, nye eller anderledes end det, du kender, eller hvis du får pludselig og meget kraftig hovedpine, ensidig lammelse, talebesvær eller svær åndenød. Er du i tvivl, så ring 112. Det gælder også, selvom du tidligere har fået konstateret panikangst.

Oplever du symptomerne for første gang, men uden de tegn, så søg læge eller skadestue samme dag. Det er altid rigtigt at få nye eller usædvanlige symptomer undersøgt.

Kropslige tilstande som stofskiftesygdom, hjerterytmeforstyrrelser og lavt blodsukker kan give symptomer, der minder om panikangst. Det samme kan koffein, visse lægemidler og rusmidler som cannabis og stimulerende stoffer — og abstinenser efter fx alkohol eller beroligende medicin. Abstinenser kan være alvorlige: Bruger du alkohol eller beroligende medicin dagligt, så hold ikke brat op på egen hånd, men tal med din egen læge først. Derfor skal det helbredsmæssige være afklaret hos din egen læge, før anfaldene tilskrives angst, og vi koordinerer gerne, hvor det er relevant og med dit samtykke.

Når helbredet er undersøgt, og anfaldene er præcis dem, du kender, bliver det en del af behandlingen at lære at genkende dem som angst — så de kan miste noget af deres magt. Er anfaldet anderledes end de plejer, skal du stadig få det vurderet.

Hvornår er det panikangst?

Et enkelt panikanfald er ikke det samme som panikangst. Mange oplever et eller få anfald i løbet af livet, ofte i en periode med stor belastning, uden at det udvikler sig videre.

Panikangst er en selvstændig diagnose i gruppen af angstlidelser i ICD-10, det diagnosesystem, der bruges i Danmark. Her vender anfaldene tilbage, ofte uventet, og frygten for det næste anfald — det, der kaldes forventningsangst — begynder at fylde i sig selv.

• Forventningsangst: en vedvarende bekymring for, hvornår det næste anfald kommer, og hvad det kan betyde.
• Undgåelse: at holde sig fra det, der minder om et anfald — fx motion, kaffe eller andet, der får pulsen op — eller fra steder, hvor et anfald tidligere er sket.
• Tryghedsstrategier: altid at have telefonen eller beroligende medicin i lommen, have nogen med eller sidde nær udgangen.
• Agorafobi: breder undgåelsen sig til steder, hvor det føles svært at komme væk eller få hjælp — fx butikker, offentlig transport eller menneskemængder — kan der også være tale om agorafobi, som ofte optræder sammen med panikangst.

Punkterne er ikke kriterier, du selv skal tælle op. Panikanfald kan også optræde ved andre tilstande, fx social angst, depression eller en akut belastning — det er en speciallæge, der vurderer, hvad der bedst forklarer dine anfald.

Når panikangst ikke står alene

Panikangst optræder ofte sammen med andre tilstande. Derfor afdækker vi altid, om der er flere ting på spil samtidig — det, vi fagligt kalder co-morbiditet (flere tilstande samtidigt).

• Depression: det tærer at leve med anfald og en hverdag, der bliver mindre, og angst og depression optræder ofte sammen.
• Stress: ved langvarig belastning kan der komme angstlignende symptomer, som aftager, når belastningen aftager. Om anfaldene også er der, når presset er lettet, er en del af den vurdering, vi laver sammen med dig.
• Alkohol, medicin og andre rusmidler: nogle dæmper anfaldene med alkohol eller beroligende medicin. Det kan give lindring på kort sigt, men kan også holde angsten ved lige. Vi spørger uden løftede pegefingre.

Sådan vurderer og behandler vi panikangst

Vi udreder og behandler voksne fra 18 år. En udredning af angst begynder med en første samtale i dobbelttid, hvor vi taler om anfaldene, hvad du er begyndt at undgå, og om dit helbred i øvrigt. Vurderingen laves af en speciallæge i psykiatri.

Vi bruger ikke hurtigt dæmpende, vanedannende medicin som standardløsning på anfald. I stedet hjælper vi dig med at forstå, hvad der sker i kroppen under et anfald, og med konkrete redskaber til at håndtere det, når det opstår. Over tid arbejder vi med at mindske anfaldene gennem kognitiv adfærdsterapi, hvor du gradvist lærer at turde de situationer og kropsfornemmelser, der er blevet forbundet med angst. Medicin kan indgå efter en individuel lægefaglig vurdering. Bruger du allerede beroligende medicin, så stop eller nedtrap ikke på egen hånd, men tal med den læge, der har ordineret den. For mange bliver anfaldene færre og mindre intense, efterhånden som behandlingen virker. Læs mere om behandling af angst.

Det første skridt er det sværeste. Resten tager vi sammen.

Hvis det haster

Har du tanker om ikke at ville leve længere, skal du søge hjælp med det samme — det er ikke noget, du skal vente med. Ring 112 ved livsfare. Ved akut psykisk krise kan du døgnet rundt ringe til akuttelefonen i din region. Du kan også ringe til Livslinjen 70 201 201 (døgnåbent) eller møde op i psykiatrisk akutmodtagelse. Privat Psykiatrisk Center er ikke en akutfunktion og kan ikke tage imod dig akut. Når der er ro på igen, er du velkommen til at kontakte os for et planlagt forløb med udredning og behandling.