Symptomer på stress hos voksne

Hvordan viser stress sig?

Symptomerne falder typisk i tre grupper. De fleste genkender noget fra flere af dem samtidig — og genkendelse er ikke det samme som at have en diagnose.

• Kropsligt: hovedpine, hjertebanken, muskelspændinger, mavegener, svimmelhed.
• Psykisk: koncentrations- og hukommelsesbesvær, irritabilitet, indre uro, følelsen af ikke at kunne overskue noget, nedtrykthed — se afsnittet om depression nedenfor.
• I adfærd: søvnen ændrer sig, du trækker dig fra andre, bliver kort for hovedet, udskyder opgaver eller øger forbruget af kaffe, alkohol eller nikotin.

Et enkelt af disse tegn siger ikke meget i sig selv. Det er mønsteret over tid — og om det påvirker arbejde, søvn og relationer — der er det væsentlige.

Hvornår kan det være noget andet?

Stress er ikke en selvstændig psykiatrisk diagnose, og flere af symptomerne overlapper med tilstande, der behandles anderledes. Det er en af hovedgrundene til at få det vurderet fagligt frem for at gætte.

• Depression: når tristheden og tabet af interesse fylder mere end presset udefra, og ikke letter når belastningen gør. Læs om symptomer på depression.
• Angst: når bekymring og kropslige alarmreaktioner optræder uden en ydre belastning, der forklarer dem. Læs om symptomer på angst.
• Kropslig sygdom: stofskifte, blodmangel, søvnapnø og en række andre tilstande kan give træthed og koncentrationsbesvær, der ligner stress.
• ADHD eller autisme: nogle voksne bliver først belastede, når kravene stiger — og opdager i den forbindelse en underliggende tilstand, de har levet med hele livet.

Netop den skelnen er det, en psykiatrisk vurdering er til for. Den kan ikke laves ud fra en liste.

Hvornår er stress værd at få set på?

Der findes ikke et fast antal symptomer, der udløser et behov for hjælp. Det, der betyder noget i en faglig vurdering, er varigheden og påvirkningen af din hverdag — ikke antallet af tegn.

Har det stået på i uger og påvirker søvn, arbejde eller relationer, er det værd at få vurderet — også selvom du kan "klare den". Langvarig stress er en kendt risikofaktor for, at der kan udvikle sig andre psykiske tilstande. Det betyder ikke, at det med sikkerhed sker; mange kommer sig, når belastningen aftager, og der sættes ind i tide.

Hvornår skal du søge hjælp?

Hvis symptomerne påvirker dit funktionsniveau i din hverdag, dit arbejde eller dine relationer, anbefaler vi, at du kontakter os. Vi tager helst imod patienter, som er visiteret hos egen læge først, så vi er sikre på, at dine omstændigheder passer til, hvad vi kan hjælpe med.

Vi udreder og behandler kun voksne (18+). Er du under 18, eller står du med et mindreårigt barn, skal du kontakte jeres praktiserende læge eller Børne- og Ungdomspsykiatrien i jeres region.

Har du brug for akut hjælp?
Ring 112 ved livsfare. Ved akut psykisk krise kan du døgnet rundt ringe til akuttelefonen i din region. Du kan også ringe til Livslinjen 70 201 201 (døgnåbent) eller møde op i psykiatrisk akutmodtagelse. Vi besvarer kontaktformularen snarest muligt og inden for 2 hverdage — ikke akut.