Tegn på autisme hos voksne

Hvordan viser autisme sig hos voksne?

Autisme er en medfødt måde at bearbejde information og samspil på — ikke en sygdom, der opstår. Tegnene har derfor været der hele livet, men kan være blevet tydeligere, når kravene steg.

• Socialt samspil: uskrevne regler skal afkodes bevidst frem for at falde naturligt. Smalltalk kan opleves formålsløst eller anstrengende.
• Struktur: behov for forudsigelighed. Uventede ændringer koster uforholdsmæssigt meget energi.
• Sanser: lyd, lys, lugte eller berøring kan opleves overvældende — eller omvendt registreres svagere end hos andre.
• Interesser: dyb og vedholdende optagethed af bestemte emner, ofte med stor detaljeviden.
• Energi: udtalt træthed efter sociale sammenhænge, hvor du har skullet oversætte og tilpasse dig undervejs.

Maskering — og hvorfor kvinder ofte overses

Mange voksne med autisme har udviklet strategier for at "passe ind": udenadlærte samtaleformer, kopieret adfærd, bevidst øjenkontakt. Det kaldes maskering, og det virker ofte — men det er dybt udmattende, og det skjuler tilstanden for omgivelserne.

Trækkene er hyppigere mindre synlige hos kvinder, og mange har gennem livet lært at maskere. Derfor bliver de sjældnere opdaget i barndommen. Mange får først en vurdering som voksne, ofte efter en periode med stress, angst eller depression, hvor strategierne ikke længere rækker.

Hvornår kan det være noget andet?

• Social angst: ligner udadtil, men skyldes frygt for andres vurdering frem for vanskeligheder med at afkode samspillet.
• ADHD: overlapper mere end tidligere antaget, og de to kan optræde sammen. Læs om symptomer på ADHD.
• Langvarig belastning: kan give tilbagetrækning og sansefølsomhed, som aftager igen, når belastningen gør.

En udredning ser derfor ikke kun på, hvordan du har det nu, men på hele udviklingshistorien — helt tilbage til barndommen.

Hvornår er en udredning værd at overveje?

Når genkendelsen er der, og når det koster dig noget at få hverdagen til at hænge sammen — socialt, energimæssigt eller begge dele. En udredning handler ikke om at få en mangelliste, men om at forstå, hvordan du fungerer, og hvad der skal til for at gøre det lettere.

Mange søger vurdering efter en periode med stress, angst eller depression, hvor de strategier, der plejede at virke, ikke længere rækker. Det er en almindelig og god anledning.

Hvornår skal du søge hjælp?

Hvis symptomerne påvirker dit funktionsniveau i din hverdag, dit arbejde eller dine relationer, anbefaler vi, at du kontakter os. Vi tager helst imod patienter, som er visiteret hos egen læge først, så vi er sikre på, at dine omstændigheder passer til, hvad vi kan hjælpe med.

Vi udreder og behandler kun voksne (18+). Er du under 18, eller står du med et mindreårigt barn, skal du kontakte jeres praktiserende læge eller Børne- og Ungdomspsykiatrien i jeres region.

Har du brug for akut hjælp?
Ring 112 ved livsfare. Ved akut psykisk krise kan du døgnet rundt ringe til akuttelefonen i din region. Du kan også ringe til Livslinjen 70 201 201 (døgnåbent) eller møde op i psykiatrisk akutmodtagelse. Vi besvarer kontaktformularen snarest muligt og inden for 2 hverdage — ikke akut.