Symptomer på ADHD og autisme hos voksne

Hvorfor ADHD og autisme så ofte nævnes sammen

ADHD er en neuroudviklingsforstyrrelse, der påvirker opmærksomhed, impulsivitet og aktivitetsniveau. Autisme er en medfødt måde at bearbejde information, sanseindtryk og samspil på. Begge er altså noget, man har haft hele livet — ikke noget, der opstår i voksenalderen — men begge bliver ofte først erkendt sent, når kravene stiger.

De kan optræde samtidig. Derfor er det ikke altid et spørgsmål om enten-eller. Nogle har ADHD, nogle har autisme, nogle har begge dele — og nogle har ingen af dem, men en anden forklaring på det, de oplever.

Du behøver ikke kunne afgøre på forhånd, hvad der er hvad. Det, vi fagligt kalder differentialdiagnostik — at skelne mellem tilstande, der ligner hinanden — er netop den opgave, en udredning er til for.

De træk, der kan ligne hinanden

Udefra kan ADHD og autisme ligne hinanden meget, og de samme træk ses også ved andre tilstande som angst, depression og følger af langvarig belastning. Punkterne nedenfor kan derfor ikke bruges til at afgøre, hvad der ligger bag.

• Sociale situationer: samvær kan være anstrengende, samtaler kan gå skævt, og mange føler sig "forkerte" i sociale sammenhænge.
• Fordybelse: en evne til at gå helt op i det, der fanger interessen — og svært ved at slippe det igen.
• Struktur og overblik: hverdagen kræver mere planlægning end hos andre, og uventede ændringer kan slå bunden ud af en dag.
• Følelser: stærke reaktioner og svært ved at lande igen efter en konflikt eller en dag med mange indtryk.
• Udmattelse: en udtalt træthed efter dage, hvor du har skullet holde sammen på dig selv.

Ligheden ligger ofte i det, man kan se. Forskellen ligger oftere i, hvorfor det sker.

Hvor forskellen typisk ligger

Punkterne herunder er generelle tendenser, som en speciallæge er opmærksom på i en udredning. Der er mange undtagelser, og de to tilstande kan som nævnt være til stede samtidig. Punkterne er ikke kriterier, du kan bruge til at placere dig selv, og ingen af dem afgør noget alene.

• Det sociale: ved ADHD kan impulsivitet og uopmærksomhed komme i vejen, selv når man godt ved, hvad situationen kræver — man afbryder, mister tråden eller siger noget, man fortryder. Ved autisme kan de uskrevne regler i højere grad skulle afkodes bevidst, fordi de ikke falder naturligt.
• Struktur og forandring: ved autisme er behovet for forudsigelighed ofte grundlæggende, og ændringer koster uforholdsmæssigt meget energi. Ved ADHD er vanskeligheden oftere at skabe og fastholde strukturen — og mange søger samtidig variation og bliver let afledt.
• Fordybelse og interesser: ved ADHD kan fokus være intenst, men styres ofte af, hvad der fanger i øjeblikket. Ved autisme ses oftere en dyb og vedholdende optagethed af bestemte emner over lang tid, ofte med stor detaljeviden.
• Sanseindtryk: at lyd, lys, lugte eller berøring opleves overvældende — eller registreres svagere end hos andre — er et af de kendetegn, der indgår i autismebilledet. Mange med ADHD beskriver også at blive overstimuleret, men sansefølsomhed indgår ikke i selve ADHD-diagnosen.
• Uroen: ved ADHD er der ofte en indre rastløshed og en fornemmelse af at være i gang hele tiden. Ved autisme hænger uro oftere sammen med uforudsigelighed eller for mange indtryk.

Fælles for begge er, at trækkene skal have rod i barndommen. Derfor ser en udredning ikke kun på, hvordan du har det nu, men på hele udviklingshistorien.

Maskering — når strategierne skjuler billedet

Mange voksne med autisme har udviklet strategier for at "passe ind": udenadlærte samtaleformer, kopieret adfærd, bevidst øjenkontakt. Det kaldes maskering. Mange voksne med ADHD har tilsvarende kompenseret med overdreven planlægning, arbejde langt ud over normal tid eller ved at undgå situationer, hvor vanskelighederne ville blive synlige. Strategierne virker ofte udadtil — men de er udmattende, og de skjuler tilstanden for omgivelserne og nogle gange også for én selv.

Hos kvinder kan både ADHD og autisme blive overset oftere, blandt andet fordi trækkene kan være mindre synlige udadtil, og fordi mange har lært at tilpasse sig. Derfor kommer erkendelsen for nogle først som voksen, ofte efter en periode med stress, angst eller depression, hvor strategierne ikke længere rækker.

Når begge tilstande er til stede, kan de desuden skjule hinanden. Træk fra den ene kan dække over den anden, så kun den ene bliver opdaget i første omgang. Det samme kan angst, depression og følger af langvarig belastning, som kan fylde så meget, at de underliggende træk overses. Det er en af grundene til, at en udredning altid ser på det samlede billede.

Hvis du har brug for hjælp lige nu

Privat Psykiatrisk Center er ikke en akutfunktion, og vi kan ikke tage imod dig akut. Har du brug for hjælp med det samme, er der andre veje, og de er åbne hele døgnet.

Ved livsfare

Ring 112

Livslinjen (døgnåbent)

70 201 201

Uden for din egen læges åbningstid

Ring til vagtlægen i din region

Akut psykiatrisk hjælp

Den psykiatriske akutmodtagelse i din region

Har du tanker om ikke at ville leve længere, tanker om at gøre skade på dig selv, eller er du bange for ikke at kunne holde dig selv i sikkerhed, skal du bruge en af vejene ovenfor med det samme. Det er ikke noget, du skal gå og vurdere selv, og det skal ikke vente på en ledig tid hos os.

Du finder de regionale akuttelefonnumre samlet under akut hjælp. Det er ikke et nederlag at bruge dem. Det er præcis det, de er til for.

Er du pårørende og bekymret for et menneske, du holder af, gælder de samme numre. Du behøver ikke være sikker på, hvor alvorligt det er, for at ringe og spørge.

Sådan afklarer vi det sammen med dig

Vi udreder voksne fra 18 år. Udredningen varetages af en erfaren speciallæge i psykiatri og tager udgangspunkt i hele dit liv og dit funktionsniveau — ikke i en liste, du skal passe ind i.

1. Første samtale i dobbelttid. omkring 80-90 minutter. Vi taler om dine oplevelser, din baggrund og din sygehistorie — og om, hvordan tingene påvirker din hverdag, dit arbejde og dine relationer.
2. Udviklingshistorie og livsforløb. fordi både ADHD og autisme har rod i barndommen, ser vi særligt på, hvordan du har haft det og fungeret gennem barndom, ungdom og voksenliv.
3. Struktureret vurdering. vi bruger internationalt anerkendte diagnostiske metoder — herunder semistrukturerede interviews og validerede spørgeskemaer. Hvor det er muligt og relevant, indhenter vi supplerende oplysninger, fx fra pårørende, altid med dit samtykke.
4. Hele billedet. vi vurderer, hvad billedet bedst forklares af — ADHD, autisme, begge dele eller noget andet — og om der samtidig er fx angst eller depression, der skal behandles. Er der behov for en særskilt udredning, hjælper vi dig videre til den.
5. En plan, vi lægger sammen. peger udredningen på ADHD, kan planen omfatte behandling af ADHD med medicin, terapi og mestringsstrategier. Peger den på autisme, lægger vi i fællesskab en plan for støtte og videre forløb. Peger udredningen i en anden retning, hjælper vi dig videre med klarhed om næste skridt.

Du kan læse mere om, hvordan en udredning af ADHD og en udredning for autisme foregår. Vi bygger ikke selvtests, fordi et pointskema ikke kan bære den beslutning, du står med.

En udredning er ikke en eksamen. Du kan ikke "bestå" eller "dumpe". Vi forsøger at forstå, ikke at dømme.

Målet er ikke blot en diagnose, men klarhed og forståelse — et mere præcist billede af dig selv og dine behov. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du vil have en tid.