ADHD-burnout hos voksne: symptomer og mulige forklaringer

Hvad mener man med ADHD-burnout?

"ADHD-burnout" er ikke en diagnose. Betegnelsen findes ikke som diagnose i de diagnosesystemer, læger arbejder med, men er en betegnelse, der er opstået i patientmiljøet — blandt voksne med ADHD, der har haft brug for et ord for en bestemt oplevelse: at gå helt ned efter lang tid med at holde det hele kørende.

At det ikke er en diagnose, betyder ikke, at oplevelsen ikke er reel. Udmattelsen er virkelig, og den skal tages alvorligt. Men ordet kan dække over flere forskellige tilstande, som behandles forskelligt. Derfor bruger vi i en vurdering ikke selve ordet som forklaring — vi undersøger, hvad der ligger bag hos netop dig.

På samme måde bruges "udbrændthed" i daglig tale om udmattelse efter langvarig belastning. Det er heller ikke i sig selv en selvstændig psykiatrisk diagnose.

Sådan beskriver mange det

Oplevelsen er forskellig fra menneske til menneske, men nogle beskrivelser går igen, når vi taler med voksne med ADHD — eller mistanke om ADHD — der er gået ned.

• Udmattelse, som hvile ikke fjerner: weekender, ferier og en god nats søvn giver ikke længere den opladning, de plejede.
• Strategierne holder op med at virke: lister, kalendere, alarmer og ekstra timer, der før holdt hverdagen samlet, rækker ikke længere.
• ADHD-vanskelighederne bliver tydeligere: det bliver sværere at komme i gang, holde fokus, huske aftaler og bevare overblikket — også med ting, du plejer at kunne.
• Følelserne fylder mere: kortere lunte, gråd, overvældelse eller en følelse af at være på kanten hele tiden.
• Lavere tålegrænse over for indtryk og krav: lyd, krav og samvær, du normalt kan rumme, bliver for meget, og du trækker dig.

Et enkelt af disse tegn siger ikke meget i sig selv. Det er mønsteret over tid — og påvirkningen af søvn, arbejde og relationer — der er det væsentlige. Og genkendelse er ikke det samme som at have en diagnose.

Når kompensationen ikke længere rækker

Mange voksne med ADHD har klaret sig ved at arbejde hårdere end andre: overdreven planlægning, arbejde langt ud over normal tid eller ved at undgå situationer, hvor vanskelighederne ville blive synlige. Det virker udadtil, men er udmattende — og det efterlader en lille margen.

Når kravene stiger, kan den margen forsvinde. Det kan være et nyt job, mere ansvar, et studie, et barn, en flytning, sygdom i familien eller blot mange års slid. Pludselig er der ikke mere at tage af, og det, der før lykkedes med stor anstrengelse, lykkes ikke længere.

• Hvis ADHD ikke er opdaget, er der ofte ingen forklaring på, hvorfor hverdagen kræver så meget. Mange har i årevis bebrejdet sig selv — og oplever sammenbruddet som et personligt nederlag.
• Hvis ADHD er kendt, men behandlingen ikke længere passer, kan det skyldes, at livet har ændret sig, siden behandlingen blev lagt til rette. Det er ikke et tegn på, at noget er slået fejl, men en grund til at se på planen igen sammen med den læge, der følger din behandling.

Det at klare sig ved at arbejde dobbelt så hårdt er i sig selv en del af belastningen. Det er en god grund til at få set på det — også før det går helt ned.

Hvad der fagligt kan ligge bag

Når en voksen med ADHD beskriver et sammenbrud, er vores opgave at finde ud af, hvad det består af. Ofte er det flere ting på én gang — det, vi fagligt kalder co-morbiditet (flere tilstande samtidigt).

• Langvarig belastning: stress er en reaktion på belastning og ikke en selvstændig diagnose. Ved ADHD kan selve hverdagen være en vedvarende belastning, fordi meget kræver ekstra anstrengelse.
• Depression: Depression ses oftere hos voksne med ADHD end hos andre. Vedvarende tristhed eller tomhed og tab af interesse, der ikke løfter sig, når der bliver ro, er noget, vi særligt undersøger nærmere, fordi det kan være tegn på en depression, som er en selvstændig diagnose med sin egen behandling.
• Angst: bekymringer, indre alarm og undgåelse kan vokse, når hverdagen ikke længere kan holdes på plads. Læs om symptomer på angst.
• Søvnproblemer: Søvnproblemer er hyppige ved ADHD, og kronisk søvnmangel forværrer koncentration, humør og overskud — og kan i sig selv give et billede, der ligner ADHD til forveksling.
• Autisme: hos nogle voksne viser en udredning, at der også er autisme. De to kan optræde samtidig, og det kan være en del af forklaringen på, at hverdagen kræver så meget energi. Læs mere om autisme hos voksne.

Træthed og koncentrationsbesvær kan også have kropslige årsager — fx stofskiftesygdom, blodmangel eller søvnapnø. Derfor bør det helbredsmæssige billede også være afklaret hos din egen læge, og vi koordinerer gerne, hvor det er relevant og med dit samtykke.

Hvis du har brug for hjælp lige nu

Privat Psykiatrisk Center er ikke en akutfunktion, og vi kan ikke tage imod dig akut. Har du brug for hjælp med det samme, er der andre veje, og de er åbne hele døgnet.

Ved livsfare

Ring 112

Livslinjen (døgnåbent)

70 201 201

Uden for din egen læges åbningstid

Ring til vagtlægen i din region

Akut psykiatrisk hjælp

Den psykiatriske akutmodtagelse i din region

Har du tanker om ikke at ville leve længere, tanker om at gøre skade på dig selv, eller er du bange for ikke at kunne holde dig selv i sikkerhed, skal du bruge en af vejene ovenfor med det samme. Det er ikke noget, du skal gå og vurdere selv, og det skal ikke vente på en ledig tid hos os.

Du finder de regionale akuttelefonnumre samlet under akut hjælp. Det er ikke et nederlag at bruge dem. Det er præcis det, de er til for.

Er du pårørende og bekymret for et menneske, du holder af, gælder de samme numre. Du behøver ikke være sikker på, hvor alvorligt det er, for at ringe og spørge.

Sådan hjælper vi dig videre

Vi udreder og behandler voksne fra 18 år. Vurderingen laves af en speciallæge i psykiatri og tager udgangspunkt i hele din situation — både ADHD og det, der kan ligge ved siden af.

• Er du ikke udredt for ADHD, starter vi med en grundig udredning af ADHD. Fordi symptomerne skal have haft rod i barndommen eller den tidlige ungdom, ser vi altid på hele livsforløbet — og samtidig på, om der er tegn på fx depression eller angst.
• Er du allerede udredt, kan vi, hvis du ønsker det, se på, hvad der har ændret sig, og om din nuværende behandling passer til den situation, du står i nu. Ændr eller stop ikke selv din medicin — tal med den læge, der har ansvaret for din behandling, inden du ændrer noget.
• Samtidige tilstande som depression og angst vurderes, og de kan indgå i dit forløb hos os, så vi ikke ser på ADHD isoleret.

Behandling af ADHD er sjældent én ting. For de fleste er det en kombination af flere spor — medicin, terapi, psykoedukation (viden om din tilstand) og praktisk støtte til struktur i hverdagen. Hvilken kombination der passer til dig, beslutter vi sammen. Vi kan ikke love et bestemt resultat eller en bestemt tidshorisont, men vi lægger planen sammen med dig og justerer den undervejs.

Det første skridt er det sværeste. Resten tager vi sammen.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du vil have en tid.