Tegn på personlighedsforstyrrelse hos voksne

Hvad kendetegner mønstrene?

De fleste mennesker kan genkende noget i beskrivelserne herunder. Det, der adskiller et personlighedstræk fra en forstyrrelse, er hvor gennemgående og vedvarende mønsteret er, og hvor meget det belaster livet.

• I følelseslivet: kraftige udsving, svært ved at lande igen efter en konflikt, vedvarende tomhed eller uro.
• I relationer: mønstre der gentager sig — nære forhold der bliver intense og derefter bryder sammen, frygt for afvisning, eller omvendt afstand til andre.
• I selvopfattelsen: usikkerhed om hvem du er, hvad du vil, og hvad du er værd — ofte skiftende over tid.
• I reaktionsmønstre: måden du håndterer modgang, kritik og konflikt på, som ligner sig selv igen og igen på tværs af sammenhænge.

Hvornår kan det være noget andet?

Flere tilstande kan ligne en personlighedsforstyrrelse, og de optræder ofte sammen med den. Stærke følelser, indre uro, relationelle vanskeligheder eller en oplevelse af at være anderledes kan høre til ved flere forskellige diagnoser. Derfor er det at skelne en central del af udredningen.

• Depression eller angst: kan i en periode få en person til at fremstå anderledes, end de er uden for perioden.
• Traumereaktioner: særligt efter langvarige belastninger tidligt i livet kan give mange af de samme træk. Læs om symptomer efter traume.
• ADHD eller autisme: vanskeligheder med regulering og samspil kan ligne, men har en anden årsag og anden behandling.
• Bipolar lidelse: kraftige svingninger i humør og energi rejser spørgsmålet om en bipolar tilstand — som behandles anderledes.
• Belastning her og nu: et menneske i krise ligner ikke nødvendigvis sig selv.

Netop derfor er dette ikke noget, du bør konkludere om dig selv eller andre ud fra en beskrivelse. En vurdering ser på mønstre over år, på tværs af sammenhænge — og skelner mellem træk, belastningsreaktioner og egentlig forstyrrelse.

Hvornår er det værd at få set på?

Hvis du oplever, at de samme vanskeligheder gentager sig — i relationer, på arbejdet, i måden du har det med dig selv — og det har været sådan gennem længere tid, er det værd at få set på.

Formålet med en vurdering er ikke at sætte en mærkat på dig. Det er at forstå mønsteret godt nok til at kunne gøre noget ved det. Behandlingen er primært psykoterapeutisk, og med den rette behandling opnår mange markant bedre trivsel, mere stabile relationer og et større råderum i hverdagen. Vi kan ikke love et bestemt resultat, men vi lægger en plan sammen med dig.

Det er vigtigt at vide, at selvskade og selvmordstanker er en del af billedet for mange med emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse. Hvis du kender det fra dig selv, er du ikke alene — og det er en god grund til at søge hjælp nu. Har du det akut svært, eller har du tanker om at skade dig selv: Ring 112 ved livsfare. Ved akut psykisk krise kan du døgnet rundt ringe til akuttelefonen i din region. Du kan også ringe til Livslinjen 70 201 201 (døgnåbent) eller møde op i psykiatrisk akutmodtagelse.

Hvornår skal du søge hjælp?

Hvis symptomerne påvirker dit funktionsniveau i din hverdag, dit arbejde eller dine relationer, anbefaler vi, at du kontakter os. Vi tager helst imod patienter, som er visiteret hos egen læge først, så vi er sikre på, at dine omstændigheder passer til, hvad vi kan hjælpe med.

Vi udreder og behandler kun voksne (18+). Er du under 18, eller står du med et mindreårigt barn, skal du kontakte jeres praktiserende læge eller Børne- og Ungdomspsykiatrien i jeres region.

Har du brug for akut hjælp?
Ring 112 ved livsfare. Ved akut psykisk krise kan du døgnet rundt ringe til akuttelefonen i din region. Du kan også ringe til Livslinjen 70 201 201 (døgnåbent) eller møde op i psykiatrisk akutmodtagelse. Vi besvarer kontaktformularen snarest muligt og inden for 2 hverdage — ikke akut.