Fysiske symptomer på angst hos voksne

Derfor mærkes angst i kroppen

Angst er kroppens alarmsystem, der går i gang i situationer, hvor der ikke er reel fare. Kroppen gør sig klar til at reagere: pulsen og vejrtrækningen stiger, musklerne spænder, og fordøjelsen kommer i anden række. Det er en gammel og i sig selv hensigtsmæssig reaktion. Ved angst bliver den bare aktiveret for ofte, for kraftigt eller uden en anledning, der forklarer den.

Mange oplever, at de kropslige symptomer i sig selv bliver noget at være bange for. Hjertebanken tolkes som tegn på hjertesygdom, og svimmelhed som tegn på, at man er ved at besvime. Når nye eller kraftige symptomer er undersøgt, kan netop den tolkning forstærke alarmen yderligere, og sådan kan en ond cirkel opstå mellem krop og tanker.

De kropslige symptomer er hverken indbildte eller et tegn på svaghed. De er en reel del af tilstanden — og for nogle er de det tydeligste, der er at mærke.

De kropslige tegn, vi oftest hører om

Der findes ikke ét fysisk symptom, der afgør noget i sig selv. Men nogle går igen, når vi taler med voksne, der viser sig at have en angstlidelse.

• Hjerte og vejrtrækning: hjertebanken, hurtig puls, trykken eller stramhed for brystet og en fornemmelse af ikke at kunne få luft nok. Nye eller kraftige symptomer her skal altid vurderes akut — se afsnittet om at få kroppen undersøgt. Nogle kommer til at trække vejret hurtigt og overfladisk uden at lægge mærke til det, hvilket kan give prikken i fingrene og omkring munden.
• Hoved og balance: svimmelhed, ørhed og for nogle en følelse af, at omgivelserne eller en selv føles uvirkelige.
• Mave og fordøjelse: kvalme, uro i maven, mavesmerter eller ændret afføring — særligt i perioder, hvor angsten fylder.
• Muskler og spændinger: rysten, muskelspændinger i nakke, skuldre og kæbe og spændingshovedpine.
• Hud og temperatur: sveden, hedeture eller kuldegysninger og rødmen.
• Søvn og energi: svært ved at falde til ro og falde i søvn — og en træthed, der kommer af at have været anspændt i lang tid.

Listen er ikke noget, du selv skal tælle op. Det er mønsteret over tid — hvad der udløser symptomerne, og om de påvirker søvn, arbejde og relationer — der er det væsentlige, og det er en speciallæge, der vurderer det.

Fysiske symptomer ved de forskellige former for angst

Angst er ikke én diagnose, men en paraply over flere anerkendte angstlidelser. De kropslige symptomer ligner hinanden, men de optræder ofte forskelligt alt efter, hvilken form for angst der er tale om.

• Panikangst — symptomerne kommer i pludselige, intense anfald med fx hjertebanken, åndenød, trykken for brystet og svimmelhed, ofte ledsaget af en frygt for, at noget farligt er ved at ske. Læs mere om symptomer på panikangst og angstanfald.
• Generaliseret angst (GAD) — kroppen er sjældent i akut alarm, men sjældent helt i ro. Mange beskriver en vedvarende anspændthed i musklerne, rastløshed, træthed, hovedpine, mavegener og søvnbesvær. Fordi symptomerne er mindre dramatiske og mere gennemgående, kan de i lang tid blive opfattet som et kropsligt problem eller som "nerver", før bekymringen bag dem bliver sat i ord.
• Social angst (socialfobi) — kroppen reagerer i situationer, hvor du føler dig iagttaget eller vurderet: rødmen, rysten, sveden, kvalme eller en stemme, der ryster. Mange frygter netop, at andre skal se symptomerne.
• Helbredsangst — her er det ofte almindelige kropsfornemmelser, der bliver udgangspunkt for bekymring for at fejle noget alvorligt.

Flere former kan optræde samtidig. Du skal ikke selv vide på forhånd, hvilken form der er tale om — det er netop det, en grundig vurdering er til for.

Kroppen skal også undersøges — ikke kun psyken

Det er vigtigt at vide, at de samme symptomer også kan have kropslige årsager, der bør undersøges hos din egen læge. En vigtig del af en god vurdering er at få afklaret det helbredsmæssige billede.

Stofskiftesygdom, hjerterytmeforstyrrelser og lavt blodsukker kan give symptomer, der minder om angst. Det samme kan koffein, visse lægemidler og rusmidler — og abstinenser efter fx alkohol eller beroligende medicin. Abstinenser kan være alvorlige. Bruger du alkohol eller beroligende medicin dagligt, så hold ikke brat op på egen hånd, men tal med din egen læge først. Derfor tilskriver vi ikke kropslige symptomer angst alene, før det er afklaret, og vi koordinerer gerne med din egen læge, hvor det er relevant og med dit samtykke.

Får du symptomer, der er pludselige, kraftige eller usædvanlige for dig — fx trykken eller smerter i brystet, pludselig og meget kraftig hovedpine, åndenød, ensidig lammelse eller talebesvær — skal det altid vurderes akut (112 eller skadestue), uanset om du tidligere har haft angst.

Det gælder også den anden vej: har du gået længe med kropslige gener uden at finde en forklaring, kan en angstlidelse være en del af billedet. En udredning af angst hos en speciallæge i psykiatri ser på begge dele.

Sådan indgår de fysiske symptomer i en vurdering hos os

Vi udreder og behandler voksne fra 18 år. En vurdering handler om at forstå, hvad du mærker, hvad der sætter det i gang, og om der ligger andre tilstande bag eller ved siden af.

• Symptomer og mønster — vi afdækker både de kropslige og de psykiske symptomer, hvornår de opstår, og hvor meget de påvirker dit funktionsniveau, altså hvor godt du kan det, du plejer at kunne.
• Undgåelse — vi spørger ind til, om du er begyndt at holde dig fra noget for at undgå symptomerne, fx motion, fordi pulsen stiger, eller steder, hvor det føles svært at komme væk.
• Andre tilstande — angst optræder ofte sammen med depression, langvarig stress eller et forbrug af alkohol, medicin eller andre rusmidler, der bruges til at dæmpe uroen. Vi afdækker, om det er tilfældet for dig — det, vi fagligt kalder co-morbiditet (flere tilstande samtidigt).
• Det helbredsmæssige — det somatiske billede bør være afklaret hos din egen læge. Skal der på et tidspunkt tages stilling til medicin, laver vi desuden en grundig helbredsvurdering.

Vi behandler ikke de kropslige symptomer isoleret, men den angst, der ligger bag dem. Behandling af angst er for de fleste primært samtaleterapi, særligt kognitiv adfærdsterapi, herunder eksponering. Psykoedukation (viden om din tilstand) er en vigtig del, fordi forståelsen af kroppens alarm i sig selv kan gøre symptomerne mindre skræmmende. Medicin kan indgå efter en individuel lægefaglig vurdering. Vi kan ikke love, at symptomerne forsvinder helt, men for mange fylder de mindre, efterhånden som angsten behandles.

Det første skridt er det sværeste. Resten tager vi sammen.

Hvis det haster

Har du tanker om ikke at ville leve længere, skal du søge hjælp med det samme — det er ikke noget, du skal vente med. Ring 112 ved livsfare. Ved akut psykisk krise kan du døgnet rundt ringe til akuttelefonen i din region. Du kan også ringe til Livslinjen 70 201 201 (døgnåbent) eller møde op i psykiatrisk akutmodtagelse. Privat Psykiatrisk Center er ikke en akutfunktion og kan ikke tage imod dig akut.