Symptomer på generaliseret angst hos voksne

Hvad er generaliseret angst?

Generaliseret angst, ofte forkortet GAD, er en selvstændig diagnose i gruppen af angstlidelser i ICD-10, det diagnosesystem, der bruges i Danmark. Her er angsten ikke knyttet til bestemte situationer, men opleves som en gennemgående, svær-styrlig bekymring om mange forskellige ting på én gang.

Kendetegnende er, at bekymringen og anspændtheden har stået på over længere tid og fylder det meste af tiden — ikke kun i perioder med særligt pres. Fordi den ikke har et tydeligt ydre udløsende moment, bliver den nogle gange tilskrevet "nerver" eller personlighed og opdaget sent.

Bekymringen, der ikke vil slippe

Kernen i generaliseret angst er selve bekymringsprocessen. Det er ikke indholdet af bekymringerne, der er usædvanligt — det er, at de bliver ved, kæder sig sammen og er svære at stoppe.

• I tankerne: en strøm af "hvad nu hvis"-tanker, der hurtigt springer til det værst tænkelige, og som flytter fra ét emne til det næste. Mange beskriver det som at være i gang med at løse problemer, der endnu ikke er opstået.
• I følelserne: nervøsitet, irritabilitet og en fornemmelse af at være "på vagt" — som om noget kan gå galt når som helst.
• I adfærden: at overforberede sig, søge bekræftelse hos andre, tjekke ting flere gange, udskyde beslutninger eller undgå nyheder og opgaver, der kan sætte bekymringen i gang.
• I kroppen: anspændthed, rastløshed, træthed og søvnbesvær er almindelige. Du kan læse mere om fysiske symptomer på angst.

Mange begynder efterhånden også at bekymre sig om selve bekymringen — om den er skadelig, eller om de er ved at miste kontrollen over deres tanker. Det er netop den proces, en del af behandlingen arbejder med.

Hvornår er bekymring mere end almindelig bekymring?

Alle bekymrer sig, og bekymring kan være nyttig, når den hjælper os med at forberede os. Der findes ikke en grænse, du selv skal måle dig op imod — men der er nogle ting, vi lytter særligt efter i en samtale.

Det drejer sig om, hvor længe bekymringen har fyldt, om den er svær at styre, også når du forsøger, om den spreder sig til mange områder af livet, og om den har fået konsekvenser for din søvn, dit arbejde og dine relationer. Ingen af delene afgør noget alene — det er sammenhængen, en speciallæge lægger vægt på.

Har bekymringen fulgt dig så længe, at du ikke kan huske, hvordan det er at være uden den, er det ikke et tegn på, at det "bare er dig". Det kan tværtimod være et mønster, der er værd at få afklaret.

Når generaliseret angst ikke står alene

Generaliseret angst optræder ofte sammen med andre tilstande, og det har betydning for, hvad der hjælper. Derfor afdækker vi altid, om der er flere ting på spil samtidig — det, vi fagligt kalder co-morbiditet (flere tilstande samtidigt).

• Depression: angst og depression optræder ofte sammen. Det tærer at leve med vedvarende bekymring, og nogle oplever også vedvarende nedtrykthed, tab af lyst og interesse eller en træthed, der ikke går over. Det er ikke noget, du skal vente med at få set på.
• Stress: ved langvarig belastning kan der komme angstlignende symptomer, som aftager, når belastningen aftager. Om symptomerne hænger sammen med en bestemt belastning, eller om de også er der, når presset er lettet, er en del af den vurdering, vi laver sammen med dig.
• Alkohol, medicin og andre rusmidler: nogle dæmper uroen med alkohol, beroligende medicin eller andre rusmidler. Det kan give lindring på kort sigt, men kan også forværre angsten og blive et problem i sig selv. Bruger du alkohol eller beroligende medicin dagligt, så hold ikke brat op på egen hånd, da abstinenser kan være alvorlige — tal først med din egen læge. Vi spørger uden løftede pegefingre.
• Kropslig sygdom: stofskiftesygdom og en række andre tilstande kan give uro, rastløshed og søvnbesvær. Kropslige symptomer bør derfor også undersøges hos din egen læge.

Hvis du har tanker om ikke at ville leve

Har du tanker om ikke at ville leve længere, skal du søge hjælp med det samme — det er ikke noget, du skal vente med. Ring 112 ved livsfare. Ved akut psykisk krise kan du døgnet rundt ringe til akuttelefonen i din region. Du kan også ringe til Livslinjen 70 201 201 (døgnåbent) eller møde op i psykiatrisk akutmodtagelse. Privat Psykiatrisk Center er ikke en akutfunktion og kan ikke tage imod dig akut.

Sådan vurderer og behandler vi generaliseret angst

Vi udreder og behandler voksne fra 18 år. Vurderingen laves af en speciallæge i psykiatri og tager udgangspunkt i hele din situation — ikke i en liste, du skal passe ind i.

1. Første samtale i dobbelttid. omkring 80-90 minutter. Vi taler om, hvad bekymringen handler om, hvor længe den har fyldt, og hvordan den påvirker din hverdag, dit arbejde og dine relationer.
2. Struktureret vurdering. vi bruger internationalt anerkendte diagnostiske metoder — herunder semistrukturerede interviews og validerede spørgeskemaer — til at afklare angstens form og omfang. Læs mere om udredning af angst.
3. Afklaring af andre tilstande. vi ser på, om billedet bedst forklares af generaliseret angst, en anden angstlidelse, en depression, en belastningsreaktion eller en kombination — og om noget kropsligt bør afklares hos din egen læge.
4. En plan, vi lægger sammen. kognitiv adfærdsterapi er et veldokumenteret afsæt, og terapien kan også rette sig mod selve bekymringsprocessen, fx gennem metakognitive tilgange. Medicin kan indgå efter en individuel lægefaglig vurdering. Du bestemmer tempoet.

Målet er at reducere angstens indflydelse og styrke din evne til at fungere i arbejde og hverdag. Vi kan ikke love, at bekymringen forsvinder helt, men for mange gør den rette behandling af angst en mærkbar forskel.

Du behøver ikke vide, hvad du fejler. Det første skridt er det sværeste — resten tager vi sammen.