Gå til indhold

Traume

Symptomer på posttraumatisk stress (PTSD) hos voksne

Posttraumatisk stress — i daglig tale PTSD — er en tilstand, der kan udvikle sig, efter at du har været udsat for en eller flere overvældende hændelser. Ordet "stress" i navnet forvirrer mange, for tilstanden er ikke det samme som den stress, der kommer af et højt arbejdspres. Her gennemgår vi, hvordan symptomerne viser sig, hvad der adskiller dem fra en almindelig reaktion på noget svært, og hvad du gør, hvis du har brug for hjælp med det samme. Det samlede overblik finder du under symptomer efter traume.

Fagligt godkendt af Lars Dalgaard, Speciallæge i psykiatri · Opdateret 19. oktober 2026 · 5 min læsning

Indholdet på denne side erstatter ikke en lægelig vurdering. Kun en speciallæge kan stille en diagnose efter konkret vurdering.

Kort fortalt

  • PTSD (posttraumatisk stresstilstand) er en anerkendt psykiatrisk diagnose, der kan udvikle sig efter en eller flere overvældende hændelser.
  • Symptomerne samler sig typisk i tre områder: genoplevelser, undgåelse og et vedvarende alarmberedskab i krop og opmærksomhed.
  • Langtfra alle, der oplever noget traumatisk, udvikler PTSD; flertallet kommer sig, eventuelt efter en kortere akut belastningsreaktion.
  • Reaktioner kan blive udløst længe efter hændelsen — og de bliver ikke nødvendigvis mindre af tid alene.
  • Privat Psykiatrisk Center er ikke en akutfunktion. Ved livsfare ring 112; Livslinjen har døgnåbent på 70 201 201.

Posttraumatisk stress er ikke stress, der er blevet værre

Navnet er en kilde til misforståelser. "Posttraumatisk stress" lyder som en kraftigere udgave af den stress, der opstår af pres på arbejdet — men fagligt er det to forskellige ting. Stress er en reaktion på belastning og aftager for mange, når belastningen mindskes. PTSD er en selvstændig, anerkendt psykiatrisk diagnose, der kan udvikle sig efter en eller flere traumatiske oplevelser, og som ikke nødvendigvis letter, fordi hverdagen bliver roligere.

Det er normalt at reagere kraftigt efter en alvorlig hændelse. Langtfra alle, der oplever noget traumatisk, udvikler PTSD; flertallet kommer sig, eventuelt efter en kortere akut belastningsreaktion.

Det kan hjælpe at holde de to ord adskilt: et traume er det, der er sket — den overvældende oplevelse i sig selv. PTSD er en af de tilstande, der kan følge efter. PTSD er ikke et tegn på svaghed, men en forståelig reaktion på det uforståelige.

Tre områder, symptomerne typisk samler sig i

Symptomerne grupperes typisk i tre grupper. De færreste har kun én af dem, og de kan skifte i styrke fra uge til uge.

  • Genoplevelser: flashbacks, mareridt, påtrængende erindringer, og kraftige reaktioner på lyde, lugte eller situationer der minder om hændelsen.
  • Undgåelse: du holder dig fra steder, samtaler eller tanker, der bringer det frem — og trækker dig ofte også følelsesmæssigt fra andre.
  • Alarmberedskab: konstant årvågenhed, søvnproblemer, irritabilitet, koncentrationsbesvær, at fare sammen ved pludselige lyde.

Dertil kommer ofte en ændret oplevelse af sig selv og af andre: skyld, skam, mistillid, eller en følelse af at være forandret på en måde, der ikke kan gøres om. Mange beskriver det som en afstand til sig selv — som om du ikke rigtig er til stede i dit eget liv.

Det er helheden og varigheden, der er afgørende — ikke et enkelt symptom. Du skal ikke selv kunne genkende det hele; det er netop det, en faglig vurdering er til for.

Hvis du har brug for hjælp lige nu

Privat Psykiatrisk Center er ikke en akutfunktion, og vi kan ikke tage imod dig akut. Har du brug for hjælp med det samme, er der andre veje, og de er åbne hele døgnet.

Ved livsfare
Ring 112
Livslinjen (døgnåbent)
70 201 201
Uden for din egen læges åbningstid
Ring til vagtlægen i din region
Akut psykiatrisk hjælp
Den psykiatriske akutmodtagelse i din region

Får du tanker om ikke at ville leve, tanker om at gøre skade på dig selv, eller er du bange for ikke at kunne holde dig selv i sikkerhed, skal du bruge en af vejene ovenfor med det samme. Det er ikke noget, du skal gå og vurdere selv, og det skal ikke vente på en ledig tid hos os.

Du finder de regionale akuttelefonnumre samlet under akut hjælp. Det er ikke et nederlag at bruge dem. Det er præcis det, de er til for.

Når symptomerne melder sig længe efter

Reaktioner kan blive udløst længe efter hændelsen, for eksempel ved en livsændring, en ny belastning eller noget der minder om det skete. Det er ikke usædvanligt, og det betyder ikke, at det er for sent at få hjælp.

Det gælder også, hvis hændelsen ligger år tilbage. Traumereaktioner bliver ikke nødvendigvis mindre af tid alene — og mange har levet længe med symptomer, de ikke selv har forbundet med noget, der skete engang.

Ved gentagne eller langvarige belastninger — særligt tidligt i livet — kan billedet være bredere og også omfatte vedvarende vanskeligheder med følelsesregulering, selvopfattelse og relationer. Det omtales fagligt som kompleks PTSD, men er endnu ikke en selvstændig diagnose i det danske system.

Tilstande efter traumatiske oplevelser optræder desuden ofte sammen med fx depression, angst eller søvnproblemer, og i en del tilfælde et øget forbrug af alkohol eller medicin som mestring. Derfor ser vi altid på din samlede situation frem for at vurdere symptomerne isoleret.

Sådan vurderer og behandler vi det hos os

Vi udreder og behandler voksne fra 18 år. En vurdering efter traumatiske oplevelser handler om at forstå tre ting: hvad der er sket, hvordan du reagerer i dag, og om der ligger andre tilstande bag eller ved siden af.

  1. Første samtale i dobbelttid. omkring 80-90 minutter hos en speciallæge i psykiatri. Du bestemmer selv, hvor meget du fortæller om det skete — du behøver ikke gennemgå det hele for at komme i gang.
  2. Grundig vurdering. vi afdækker dine symptomer, deres varighed og deres betydning for din hverdag, og vi skelner mellem en akut belastningsreaktion, PTSD, depression, angst eller en kombination (co-morbiditet — flere tilstande samtidigt).
  3. En plan, vi lægger sammen. behandlingsplanen udarbejdes sammen med dig. God traumebehandling forhastes ikke: stabilisering og ressourceopbygning prioriteres altid før egentlig traumebearbejdning.
  4. Opfølgning. vi følger dig undervejs og justerer planen, hvis noget ændrer sig. Du bestemmer tempoet, og vi går aldrig hurtigere, end du er klar til.

Målet er ikke at slette det, der er sket, men at hjælpe dig til, at minderne holder op med at styre din hverdag. Du kan læse mere om behandling af traume og PTSD, eller kontakte os, hvis du vil have en tid.

Det første skridt er det sværeste. Resten tager vi sammen.

Det samlede overblik

Her har vi samlet de mest almindelige symptomer på én side: Symptomer efter traume →

Har du brug for akut hjælp?
Ring 112 ved livsfare, Livslinjen 70 201 201 (døgnåbent), eller din psykiatriske akutmodtagelse. Vi besvarer kontaktformularen snarest muligt og inden for 2 hverdage — ikke akut.

Ofte stillede spørgsmål

Er posttraumatisk stress det samme som almindelig stress?

Nej. Stress er en reaktion på belastning og aftager for mange, når belastningen mindskes. Posttraumatisk stress, PTSD, er en anerkendt psykiatrisk diagnose, der kan udvikle sig efter en eller flere overvældende hændelser, og som ikke nødvendigvis letter, fordi hverdagen bliver roligere. Ordet "stress" i navnet henviser til belastningen, ikke til en sværere grad af arbejdsrelateret stress.

Får alle PTSD efter en traumatisk oplevelse?

Nej. Det er normalt at reagere kraftigt efter en alvorlig hændelse, men langtfra alle, der oplever noget traumatisk, udvikler PTSD; flertallet kommer sig, eventuelt efter en kortere akut belastningsreaktion. Bliver reaktionerne hængende og fylder fortsat i hverdagen, er det værd at få dem vurderet af en speciallæge.

Kan symptomerne komme mange år efter?

Ja. Reaktioner kan blive udløst længe efter hændelsen, for eksempel ved en livsændring, en ny belastning eller noget der minder om det skete. Det er ikke usædvanligt, og det betyder ikke, at det er for sent at få hjælp.

Kan jeg komme akut til hos jer med PTSD-symptomer?

Nej. Vi er ikke en akutfunktion og kan ikke tage imod dig akut. Har du tanker om ikke at ville leve eller om at gøre skade på dig selv, skal du ringe 112 ved livsfare, ringe til Livslinjen på 70 201 201, som har døgnåbent, eller kontakte din egen læge, vagtlægen eller den psykiatriske akutmodtagelse i din region. Vi tilbyder til gengæld et planlagt forløb med grundig vurdering og behandling, når det akutte har lagt sig.

Om denne artikel

Redigeret af Privat Psykiatrisk Center og fagligt godkendt af Lars Dalgaard, Speciallæge i psykiatri.

Senest opdateret 19. oktober 2026.

Indholdet på denne side erstatter ikke en lægelig vurdering. Kun en speciallæge kan stille en diagnose efter konkret vurdering.

Klar til at tage første skridt?

Ring, book en tid eller bliv henvist fra forsikringsselskab eller arbejdsplads — vi er klar til at hjælpe.

Book en tid →
Eller ring direkte: 77 89 89 69
Akut krise? Ring 112 · Livslinjen 70 201 201