Symptomer på ADD hos voksne

Hvordan viser ADD sig?

• Opmærksomhed: mister tråden i samtaler og tekster, læser samme afsnit flere gange, glemmer aftaler og beskeder.
• Igangsætning: svært ved at komme i gang — også med ting du gerne vil. Opgaver udskydes, indtil de bliver akutte.
• Overblik: bliver overvældet af valg og af opgaver med flere trin. Rod og bunker der vokser, fordi det er svært at vide, hvor du skal starte.
• Indre tilstand: en uro der ikke ses udefra, mental træthed af at holde tankerne samlet, og ofte en vedvarende selvkritik.

Fordi der ikke er nogen ydre uro, bliver vanskelighederne let læst som dovenskab eller ligegyldighed — også af dig selv. Det er en væsentlig del af belastningen.

ADD eller ADHD?

ADD er ADHD med overvejende opmærksomhedsvanskeligheder uden udtalt hyperaktivitet. Fagligt er ADD ikke en selvstændig diagnose; det hører under ADHD, og i en udredning afdækker vi det samlede billede — uanset om den ydre uro er til stede eller ej.

Udredningen er den samme, og behandlingsmulighederne er de samme. Sondringen betyder mest for genkendelsen: mange voksne har aldrig overvejet ADHD, netop fordi de ikke er urolige — og finder først frem til det, når de hører om den uopmærksomme form.

Hvornår kan det være noget andet?

• Depression: giver også initiativløshed og koncentrationsbesvær, men er typisk periodisk og ledsaget af tristhed eller tab af interesse.
• Langvarig stress: kan give næsten samme billede, men er som regel nyere tilkomne symptomer, der ikke altid har været der, og knyttet til en konkret belastning.
• Søvnproblemer: kronisk dårlig søvn påvirker opmærksomhed og hukommelse markant.

Det afgørende spørgsmål er, om mønsteret har fulgt dig siden barndommen, eller om det er kommet til senere. Det er derfor, en udredning altid ser på hele livsforløbet — og gerne inddrager, hvordan skoletiden gik.

Hvornår er ADD værd at få set på?

Når du kan se et mønster, der har fulgt dig længere tilbage end den aktuelle travlhed — og når det koster dig noget i hverdagen. Det behøver ikke være dramatisk for at være værd at få undersøgt.

Mange har levet med det i årtier uden at sætte ord på det, fordi de aldrig genkendte sig i billedet af det urolige barn. Det er en almindelig grund til at søge vurdering som voksen.

Hvornår skal du søge hjælp?

Hvis symptomerne påvirker dit funktionsniveau i din hverdag, dit arbejde eller dine relationer, anbefaler vi, at du kontakter os. Vi tager helst imod patienter, som er visiteret hos egen læge først, så vi er sikre på, at dine omstændigheder passer til, hvad vi kan hjælpe med.

Vi udreder og behandler kun voksne (18+). Er du under 18, eller står du med et mindreårigt barn, skal du kontakte jeres praktiserende læge eller Børne- og Ungdomspsykiatrien i jeres region.

Har du brug for akut hjælp?
Ring 112 ved livsfare. Ved akut psykisk krise kan du døgnet rundt ringe til akuttelefonen i din region. Du kan også ringe til Livslinjen 70 201 201 (døgnåbent) eller møde op i psykiatrisk akutmodtagelse. Vi besvarer kontaktformularen snarest muligt og inden for 2 hverdage — ikke akut.