Symptomer på stress hos kvinder

Sådan kan stress vise sig i hverdagen

Symptomerne falder typisk i tre grupper. De fleste genkender noget fra flere af dem samtidig — og genkendelse er ikke det samme som at have en diagnose.

• Kropsligt: hovedpine, hjertebanken, muskelspændinger, mavegener, svimmelhed.
• Psykisk: koncentrations- og hukommelsesbesvær, irritabilitet, indre uro, følelsen af ikke at kunne overskue noget, nedtrykthed.
• I adfærd: søvnen ændrer sig, du trækker dig fra andre, bliver kort for hovedet, udskyder opgaver eller øger forbruget af kaffe, alkohol eller nikotin.

Et enkelt af disse tegn siger ikke meget i sig selv. Det er mønsteret over tid — og om det påvirker arbejde, søvn og relationer — der er det væsentlige.

Hvorfor flere kvinder rapporterer stress

Flere befolkningsundersøgelser finder, at kvinder oftere end mænd angiver et højt stressniveau. Forklaringen er ikke entydig, og den er værd at se nøgternt på frem for at gøre til en fortælling om, at kvinder "tåler mindre".

• Hvad der bliver fortalt: kvinder søger i gennemsnit hjælp tidligere og sætter oftere ord på psykiske symptomer. Det påvirker, hvad statistikken kan se.
• Belastningens indhold: fagområder med mange kvinder er ofte relationsarbejde med høje følelsesmæssige krav, og opgaverne derhjemme fordeler sig fortsat ujævnt for mange.
• Livsfaser: graviditet, tiden efter en fødsel og overgangsalderen kan give søvnforstyrrelser, humørsvingninger og koncentrationsbesvær, der ligner stress eller optræder sammen med den.

Fælles for punkterne er, at de beskriver grupper, ikke personer. I en konsultation betyder de kun noget, hvis de betyder noget for dig.

I stedet for en test: sådan foregår en vurdering

Vi bygger ikke selvtests. Et skema kan ikke skelne stress fra depression, angst, en kropslig sygdom eller en underliggende tilstand, du har levet med hele livet — og et resultat på en skærm kan gøre en i forvejen presset hverdag mere utryg, uden at bringe dig tættere på hjælp.

Vi bruger internationalt anerkendte spørgeskemaer og semistrukturerede interviews som en del af en udredning. Forskellen er, at de tolkes af en speciallæge sammen med dig og ses i sammenhæng med alt det andet. Du kan læse mere om faserne under sådan foregår et forløb.

1. Første samtale i dobbelttid. omkring 80-90 minutter hos en speciallæge. Vi taler om symptomerne, om hvor længe de har stået på, og om hvad der belaster dig lige nu.
2. Systematisk afdækning. semistrukturerede interviews og anerkendte redskaber bruges til at sikre, at intet væsentligt bliver overset. Udredning er ikke en tjekliste — det er et fagligt håndværk.
3. Differentialdiagnostisk vurdering. vi ser på, om billedet bedre forklares af depression, angst eller en anden tilstand, og om der er flere ting på spil samtidig (co-morbiditet).
4. Det kropslige med. blodprøver og relevante undersøgelser hos din egen læge indgår, hvor det giver mening. Vi koordinerer gerne, med dit samtykke.
5. En plan, vi lægger sammen. behandlingsplanen udarbejdes sammen med dig, og du bestemmer tempoet. Målet er ikke blot en diagnose, men klarhed og et solidt grundlag for den videre indsats.

Hvad der ellers kan ligne stress

Stress er ikke en selvstændig psykiatrisk diagnose, og flere af symptomerne overlapper med tilstande, der behandles anderledes — fx depression og angst.

• Depression: når tristheden og tabet af interesse fylder mere end presset udefra, og ikke letter når belastningen gør.
• Angst: når bekymring og kropslige alarmreaktioner optræder uden en ydre belastning, der forklarer dem.
• Kropslig sygdom: stofskifte, blodmangel, søvnapnø og en række andre tilstande kan give træthed og koncentrationsbesvær, der ligner stress. Flere af dem ses hyppigere hos kvinder.
• ADHD eller autisme: nogle voksne bliver først belastede, når kravene stiger — og opdager i den forbindelse en underliggende tilstand, de har levet med hele livet.

Netop den skelnen er det, en psykiatrisk vurdering er til for. Den kan ikke laves ud fra en liste.

Hvornår er det værd at reagere?

Der findes ikke et fast antal symptomer, der udløser et behov for hjælp. Det, der betyder noget i en faglig vurdering, er varigheden og påvirkningen af din hverdag — ikke antallet af tegn.

Har det stået på i uger og påvirker søvn, arbejde eller relationer, er det værd at få vurderet — også selvom du kan "klare den". Du behøver ikke vide, hvad du fejler, før du kontakter os. Det er vores opgave at hjælpe dig med at få det afklaret.