Symptomer på ADHD hos voksne kvinder

Hvordan ADHD kan komme til udtryk hos kvinder

De samme kernesymptomer kan se meget forskellige ud udefra. Hos mange kvinder er de mindre synlige for omgivelserne — men ikke mindre mærkbare indefra.

• Uro, der sidder indeni: tankerne kører, du har svært ved at slappe af, og selv fritiden bliver fyldt med projekter, planer og "lige en ting mere". Nogle beskriver det som at være tændt hele tiden.
• Impulsivitet i det små: at tale meget eller hurtigt, afbryde, sige ja til for meget, købe eller beslutte noget i øjeblikket — og bagefter bruge kræfter på at rydde op efter det.
• Følelser, der rammer hårdt: stærke reaktioner på kritik eller afvisning, hurtige skift i humøret og svært ved at lande igen efter en konflikt. Det ses hos mange voksne med ADHD, men indgår ikke som et selvstændigt diagnosekriterium.
• Kaos bag facaden: udadtil fungerer det, men det kræver lister, påmindelser, sene aftener og et konstant beredskab for ikke at glemme noget vigtigt.
• En træthed, der ikke kun handler om søvn: den mentale udmattelse ved hele tiden at skulle holde sammen på opmærksomheden — ofte mest mærkbar sidst på dagen eller efter sociale sammenhænge.

Et enkelt af disse tegn siger ikke meget i sig selv. Det, der betyder noget i en vurdering, er mønsteret over tid — og om det har fulgt dig siden barndommen eller den tidlige ungdom.

Når kompensation skjuler symptomerne

Mange kvinder med ADHD har lært at kompensere så godt, at hverken omgivelserne eller de selv har set vanskelighederne som et samlet mønster. Kompensationen er ofte en styrke — men den har en pris, og det er typisk prisen, der til sidst får dem til at søge hjælp.

• Perfektionisme og overforberedelse: du forbereder dig mere end andre for at være sikker på ikke at glemme noget eller fejle. Det virker, men det tager uforholdsmæssigt meget tid og kræfter.
• Bekymring som motor: nogle bruger uro og frygten for at komme for sent eller skuffe nogen til at holde sig selv i gang. Det kan ligne angst — og over tid udvikle sig til det.
• At holde øje med sig selv: du overvåger dig selv i samtaler for ikke at afbryde, tale for meget eller miste tråden. Det er anstrengende og kan gøre samvær drænende.
• Når rammerne ændrer sig: mange klarer sig, så længe strukturen kommer udefra — skolen, en fast arbejdsplads, en partner der holder overblikket. Når kravene stiger, fx med børn, et nyt job eller ledelsesansvar, slår strategierne ikke længere til.

For nogle kommer erkendelsen først, når et barn bliver udredt for ADHD, og de genkender sig selv i beskrivelserne. ADHD har en betydelig arvelig komponent, så det er ikke tilfældigt, at spørgsmålet ofte opstår på den måde.

Når ADHD får en anden forklaring

Mange kvinder har søgt hjælp for noget andet, før ADHD bliver afdækket. Nogle gange er den forklaring, de har fået, rigtig og står ved siden af ADHD. Andre gange forklarer den kun en del af billedet.

• Angst: den konstante uro og bekymring kan være angst — eller følgen af mange år med at frygte at glemme, komme for sent eller fejle. Det ene udelukker ikke det andet.
• Depression: år med at arbejde hårdere end andre og alligevel føle sig bagud kan sætte sig som nedtrykthed og lavt selvværd. Depression påvirker også koncentration og energi og kan i sig selv ligne ADHD.
• Stress og udbrændthed: giver koncentrationsbesvær og glemsomhed, men er som regel nyere tilkomne symptomer knyttet til en belastning. Hos nogle er udbrændtheden netop det, der får en livslang ADHD frem i lyset.
• Svingende følelser: stærke følelsesmæssige reaktioner kan ligne andre tilstande, fx en personlighedsforstyrrelse, og de kan også optræde samtidig. Skellet kræver en grundig vurdering af hele livsforløbet.
• Autisme: bliver også ofte overset hos kvinder, overlapper med ADHD mere, end man tidligere antog, og kan optræde samtidig.
• Søvn og krop: kronisk søvnmangel, stofskiftesygdom og blodmangel kan give træthed og koncentrationsbesvær, der ligner ADHD. Derfor hører en vurdering hos din egen læge med i billedet.

Netop den skelnen er det, en psykiatrisk udredning er til for. Vi ser på, om billedet bedre forklares af en anden tilstand, og om der er flere ting på spil samtidig (co-morbiditet — flere tilstande samtidigt).

Cyklus, graviditet og overgangsalder

Nogle kvinder med ADHD beskriver, at vanskelighederne føles større i bestemte perioder — fx op til menstruation, i tiden efter en fødsel eller omkring overgangsalderen. Der forskes i, om og hvordan hormonelle forandringer påvirker ADHD-symptomer, men viden er endnu ikke sikker nok til at sige noget generelt om den enkelte.

Det, vi ved, er, at disse perioder i sig selv kan give søvnforstyrrelser, humørsvingninger og koncentrationsbesvær. De kan derfor både forstærke eksisterende vanskeligheder og ligne dem. ADHD opstår ikke i overgangsalderen — men for nogle er det først dér, at strategierne ikke længere slår til.

Oplever du, at symptomerne svinger på den måde, er det værd at nævne i en konsultation. Vi koordinerer gerne med din egen læge, med dit samtykke. Tager du medicin for ADHD og er gravid eller planlægger at blive det, så stop eller ændr den ikke på egen hånd — tal med den læge, der har ordineret den. Bliver nedtrykthed, angst eller uro svær at holde ud i månederne efter en fødsel, skal du søge hjælp hurtigt hos din egen læge eller sundhedsplejerske.

Sådan vurderer vi det — og hvornår det er værd at få set på

Selve udredningen følger de samme grundige, anerkendte metoder for alle. Forskellen ligger ikke i metoden, men i hvad vi spørger ind til: hvordan du har kompenseret, hvad det har kostet, og hvordan din barndom og skoletid faktisk var — også hvis karaktererne var gode.

Der findes ikke et bestemt antal tegn, der udløser en udredning. Det, der betyder noget, er, om mønsteret har fulgt dig gennem livet, og om det i dag koster dig noget — i arbejdet, i relationerne eller i forhold til, hvordan du har det med dig selv.

Du behøver ikke vide, hvad du fejler, før du kontakter os. En udredning er ikke en eksamen. Du kan ikke "bestå" eller "dumpe". Vi forsøger at forstå, ikke at dømme. Vi udreder og behandler voksne fra 18 år.

Hvis du har det rigtig dårligt lige nu

Har du tanker om ikke at ville leve længere, skal du søge hjælp med det samme — det er ikke noget, du skal vente med. Ring 112 ved livsfare. Ved akut psykisk krise kan du døgnet rundt ringe til akuttelefonen i din region. Du kan også ringe til Livslinjen 70 201 201 (døgnåbent) eller møde op i psykiatrisk akutmodtagelse. Privat Psykiatrisk Center er ikke en akutfunktion og kan ikke tage imod dig akut.